Virksomhedsstudier
Virksomhedsstudier handler om at se virksomheder som sociale og organisatoriske systemer, hvis adfærd er økonomisk betinget. På studiet får du en grundig indføring i erhvervsøkonomiske teorier og metoder til at forstå den enkelte virksomhed.
Sådan kan du læse Virksomhedsstudier:
Med speciale i Virksomhedsstudier
-
På Kandidatuddannelsen i Virksomhedsstudier + Arbejdslivsstudier beskæftiger du dig med udviklingen af menneskelige ressourcer og organiseringen af arbejdet i virksomheder. Uddannelsen kvalificerer dig til at løse HRM-opgaver (Human Ressource Management) og tilrettelægge indsatser omkring arbejdsvilkår og arbejdsmiljø.
-
På kandidatuddannelsen Virksomhedsstudier + Kommunikation bliver du kvalificeret til at arbejde med kommunikation af virksomheders strategier og politikker, design, planlægning og kommunikation af organisations- og forandringsprocesser i virksomheder og markedsføring.
-
På kandidatuddannelsen i Virksomhedsstudier + Politik studerer du de politiske og økonomiske aspekter af udvikling og regulering af private virksomheders forhold og organiseringen og ledelsen af offentlige og private serviceaktiviteter.
-
På kandidatuddannelsen Virksomhedsstudier + Psykologi arbejder du med virksomhedens organisation, ledelse, innovation, værdiskabelse og menneskelige ressourcer.
Med speciale i andet fag
-
På kandidatuddannelsen i Arbejdslivsstudier + Virksomhedsstudier arbejder du i krydsfeltet mellem arbejdsliv, organisation og ledelse.
-
På kandidatuddannelsen Informatik + Virksomhedsstudier får du viden og kompetencer inden for design og implementering af it-anvendelser i komplekse sammenhænge med særlige forudsætninger i form af specialisering inden for virksomhedens organisation, udvikling og ledelse.
-
På kandidatuddannelsen Journalistik + Virksomhedsstudier lærer du at beherske den journalistiske arbejdsproces i alle dens faser og aspekter og får en indgående viden om virksomheder og forretningsmodeller.
-
Kandidatuddannelsen i Kommunikation +Virksomhedsstudier giver færdigheder i effektiv intern og ekstern strategisk kommunikation til forskellige målgrupper, samt viden om de mange aspekter, der har betydning for udviklingen af virksomheder, deres værdiskabelse, innovation og relationer til omgivelserne.
-
På kandidatuddannelsen Performance Design + Virksomhedsstudier arbejder du med designorganisering, ledelse og produktion af oplevelse, leisure og turisme.
-
Kandidatuddannelsen i Psykologi + Virksomhedsstudier kobler socialpsykologiske og/eller arbejds- og organisationspsykologiske teorier og metoder på virksomhedsmæssige problemstillinger.