Medicinalbiologi
På Medicinalbiologi beskæftiger du dig med de molekylære og cellulære mekanismer bag sundhed og sygdom. Du får viden inden for farmakologi, toksikologi, anatomisk fysiologi, medicinsk mikrobiologi, patofysiologi, patobiologi og immunologi.
Sådan kan du læse Medicinalbiologi:
Med speciale i Medicinalbiologi
-
På kandidatuddannelsen i Medicinalbiologi + Environmental Biology beskæftiger du dig med den del af biologien, der beskriver de molekylære og cellulære mekanismer bag sundhed og sygdom.
-
På kandidatuddannelsen i Medicinalbiologi + Molecular Biology bevæger du dig ind i grænseområdet Biomedicin. Kombinationen giver dig kompetencer til at arbejde med forskning/udvikling inden for det medicinske område med særlig fokus på de molekylære og cellulære mekanismer.
-
På kandidatuddannelsen Medicinalbiologi + Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier opnår du en forskningsbaseret viden om, hvordan de molekylære, cellulære og fysiologiske mekanismer i samspil med de sociokulturelle, miljø- og samfundsmæssige faktorer har betydning for menneskets sundhed og sygdom.
Med speciale i andet fag
-
På kandidatuddannelsen i Kemi + Medicinalbiologi får du kompetencer inden for analytisk kemiske metoder i medicinske problemstillinger eller design af biologisk aktive kemiske forbindelser, f.eks. med anvendelse inden for kemoterapien.