Intro til uddannelsen

Vil du studere sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser og udvikle sundhedsfremmende indsatser?

Vil du studere sociale og samfundsmæssige forhold i et sundhedsfagligt perspektiv? Og ønsker du at opnå færdigheder i at kunne igangsætte, tilrettelægge og kritisk vurdere sundhedsfremmepolitiske initiativer og forstå konsekvenserne af disse?

På kandidatuddannelsen i Socialvidenskab og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier finder du løsninger på det moderne velfærdssamfunds udfordringer, såsom globalisering, migration og social polarisering. Du får teoretisk og praktisk viden om sundhed, sundhedsfremmende indsatser og -interventioner, nationalt og internationalt. Du lærer at analysere sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser og at udvikle og styre sundhedsfremmende indsatser.

Uddannelsen kvalificerer til fx evalueringsarbejde af utilsigtede effekter af tiltag, aktiviteter og praksisformer; som konsulent med speciale i fødevarer, bærerdygtighed og sundhed, som sparringspartner i det politiske system, eller som analysemedarbejder i analyseinstitutter. Du vil både kunne arbejde som generalist inden for det socialvidenskabelige felt og som specialist med håndtering af sundhedsfaglige problemstillinger.

Karriere

  • Uddannelsen har særligt henblik på at kvalificere dig til arbejde inden for den offentlige- og private sektor såvel som inden for selvejende og selvstændige organisationer. Her vil du kunne udfylde følgende funktioner: 
  • Konsulent, fuldmægtig, sparringspartner i det politiske eller sociale system, såvel som inden for sundhedsområdet, eller som analysemedarbejder i analyseinstitutter og i frivillige eller selvejende organisationer. 
  • Som udvikler og igangsætter af- og leder for og evaluator af tværfaglige og tværinstitutionelle tiltag og projekter på det social- og sundhedsfremme videnskabelige område, både nationalt og internationalt.

Kandidatuddannelsen giver forudsætning for at påbegynde en forskeruddannelse (ph.d).

Undervisere

Undervisere Socialvidenskab

Undervisere Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier

Fakta om uddannelsen

Kandidatgrad: Cand.soc. i Socialvidenskab og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier.

Undervisningssprog: Uddannelsen er dansk. Undervisningssproget er dansk - enkelte studieelementer kan forekomme på engelsk.