Intro til uddannelsen

Vil du studere sociale og samfundsmæssige forhold i relation til uddannelsespolitik, uddannelsesplanlægning og pædagogisk praksis?

Vil du studere sociale og samfundsmæssige forhold i relation til uddannelsespolitik, uddannelsesplanlægning og pædagogisk praksis? Og ønsker du at kunne udvikle, styre og kritisk vurdere komplekse læringsforløb med henblik på kompetenceudvikling og sociale forandringer?

På kandidatuddannelsen i Socialvidenskab og Pædagogik og Uddannelsesstudier arbejder du med at finde løsninger på det moderne velfærdssamfunds udfordringer, såsom globalisering, migration, det fleksible arbejde og social polarisering. Du lærer pædagogiske teorier og metoder til at afdække uddannelses- og udviklingsbehov i institutioner og organisationer. Du lærer at analysere sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser og udvikling og styring af komplekse læringsforløb i institutioner, på arbejdspladser, såvel som i hverdagsliv og civilsamfund.

Uddannelsen retter sig mod job i uddannelses- og omsorgsinstitutioner og i kommunale og statslige organer med ansvar for uddannelsesplanlægning. Endvidere som konsulent inden for kompetenceudvikling eller som analysemedarbejder i analyseinstitutter. Du vil både kunne arbejde som generalist inden for det socialvidenskabelige felt og som specialist med håndtering af læringsrum og social forandring i komplekse faglige og tværfaglige læringsforløb.

Karriere

Uddannelsen giver dig en bred vifte af jobmuligheder inden for:

  • Udviklingsprocesser i såvel offentlige som private institutioner, organisationer og virksomheder.
  • Personaleudvikling, og udvikling af uddannelse og undervisning med administration, rådgivning og konsulentarbejde.
  • Centraladministration i staten, kommuner og regioner.
  • Administration i private og offentlig-private rådgivende organisationer.

Kandidatuddannelsen giver forudsætning for at påbegynde en forskeruddannelse (ph.d).

Undervisere

Undervisere Socialvidenskab

Undervisere Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fakta om uddannelsen

Kandidatgrad: Cand.soc. i Socialvidenskab og Pædagogik & Uddannelsesstudier.

Undervisningssprog: Uddannelsen er dansk. Undervisningssproget er dansk - enkelte studieelementer kan forekomme på engelsk.