Intro til uddannelsen

Vil du arbejde med den moderne verdens grundantagelser, traditioner og virkelighedsforståelser og formidling af disse?

Den moderne verden er skabt af menneskers tanker og ideer, som de har udviklet sig over århundreder. Forhold vi i dag tager for givet – menneskerettigheder, ytringsfrihed, demokrati, videnskab og teknologi – var engang kontroverselle og genstand for heftige diskussionerne og uenigheder. De er til stadighed til forhandling og ændrer betydning over tid.

Kandidatuddannelsen i Filosofi og Videnskabsteori + Historie giver dig redskaberne til at undersøge de idé- og videnskabshistoriske grundsten, som vores verden er bygget på. Den tager ikke disse for givet, men undersøger alternativerne og spørger om andre – og muligvis bedre – tilgange til mennesket, samfundet og naturen ville være mulige. 

På uddannelsen får du indsigt i den historiske udvikling fra antikken til i dag. Du lærer at forholde dig kritisk til de kilder, som vores viden er bygget på, at nærlæse og forstå væsentlige tekster, samt systematisk at undersøge vores – erkendelsesteoretiske, politiske og moralske – grundantagelser. Uddannelsen søger altså ikke kun at formidle viden om centrale filosofiske begreber og væsentlige historiske begivenheder, men også at give dig kompetencerne og færdighederne til at forholde dig kritisk og selvstændigt til disse.

Følg os: Følg Filosofi og Videnskabsteori på Instagram og Facebook

Karriere

Uddannelsen giver dig en bred vifte af jobmuligheder inden for:

  • Gymnasieskolen, HTX, STX og HF
  • Videregående voksenundervisning 
  • Professionshøjskoler
  • Højskolelærer
  • Museer, biblioteker og arkiver 
  • Kulturarvsforvaltning
  • Konsulentvirksomhed
  • Udviklingsopgaver i offentlige og private virksomheder
  • Planlægnings- og evalueringsopgaver i offentlige og private virksomheder
  • NGO’er og velgørende organisationer
  • Videnskommunikation og journalistik

Kandidatuddannelsen giver forudsætning for at påbegynde en forskeruddannelse (ph.d).

Undervisere

Undervisere Filosofi og Videnskabsteori

Undervisere Historie

Fakta om uddannelsen

Kandidatgrad: cand.mag. i Filosofi & Videnskabsteori og Historie

Undervisningssprog: Dansk