Intro til uddannelsen

Vil du udvikle uddannelsestiltag på arbejdspladser?

På kandidatuddannelsen i Arbejdslivsstudier + Pædagogik og Uddannelsesstudier arbejder du i krydsfeltet mellem arbejdsliv og læring for at sikre de nødvendige kompetencer hos medarbejderne på en arbejdsplads.

Du studerer problemstillinger og udviklingsmuligheder inden for arbejdslivet med blik for uddannelse og medarbejderudvikling. Du lærer at undersøge behovet for uddannelse og udvikling på en arbejdsplads, at tilrettelægge uddannelsestiltag og facilitere læreprocesser.

Uddannelsen giver kompetencer til at undersøge og finde løsninger på arbejdslivsproblemstillinger og at planlægge, gennemføre og evaluere forandringsprocesser på en arbejdsplads. Du kan afdække behovet for uddannelse og udvikling og kan sammensætte uddannelsestiltag efter virksomhedens og medarbejdernes behov.

Karriere

Uddannelsen giver dig en bred vifte af jobmuligheder inden for:

  • Organisationer, virksomheder og interesseorganisationer, som arbejder med udvikling af medarbejdere, organisationer, produkter og serviceydelser
  • Konsulentvirksomheder
  • organisations- og uddannelsesstrategiske enheder og i HR-afdelinger
  • Offentlige organisationer som arbejdsplanlægger og uddannelseskonsulent
  • Arbejdsmarkeds- og interessepolitiske organisationer
  • Social- og beskæftigelsesområdet
  • Uddannelsessektoren i bred forstand i stillinger, hvor du kan bruge samspillet mellem arbejds- og læringsrettede analytiske og handlingsorienterede kompetencer
  • Forskning og undervisning inden for arbejdsliv, pædagogik og undervisningslære

 Kandidatuddannelsen giver forudsætning for at påbegynde en forskeruddannelse (ph.d)

Undervisere

Undervisere på Arbejdslivsstudier

Undervisere på Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fakta om uddannelsen

Kandidatgrad: Cand.soc. i Arbejdslivsstudier & Pædagogik og Uddannelsesstudier

Undervisningssprog: Undervisningssproget er dansk - enkelte studieelementer kan være på engelsk