Gå til hovedindhold
Vis hovedmenu

Åben og involverende forskning

Videndeling

I et samfund, hvor alle er forbundet, øges mulighederne for at udveksle viden og idéer hele tiden.

Dette rummer et kæmpe potentiale for universitetets forskning. Vi tror på, at de vigtigste spørgsmål og de bedste svar opstår i samspillet mellem universiteter, individer, virksomheder og organisationer. Andres erfaringer kan pege på relevante problemstillinger og kvalificere løsninger i samspil med universitetet.

Involvering

Vi vil have universitetet endnu længere ud i verden og verden endnu længere ind på universitetet

Vi involverer omverdenen i vores forskning. Både i afdækning og forståelse af problemets karakter og i dialogen om mulige løsninger til gavn for såvel det nære samfund som resten af verden. Og vi udvikler konstant nye måder at interagere med vores omverden på, for vi vil have universitetet endnu længere ud i verden og verden endnu længere ind på universitetet. Alle skal kunne trække på den viden, vi skaber på RUC, og vi skal kunne trække på viden fra alle.

Vi skaber viden og deler den med samfundet

Mikkel Bille
Mikkel Bille: Lys handler om meget mere end at kunne se
Nyhed
Lys er kultur

Lys handler om meget mere end at kunne se. I Danmark handler det bl.a. også om afkobling, at føle sig hjemme og om at være en del af et fælleskab. I Jordan og andre kulturer spiller lys en helt anden rolle.

Sweatshirts på bøjle
Nyhed
Etiopien er unik i et spraglet økonomisk landskab i Afrika

Etiopien har særligt gode forudsætninger for økonomisk vækst i et Afrika, hvor billedet er mere nuanceret, end det tidligere er blevet tegnet, fortæller lektor Lindsay Whitfield.

Lektor, Lotte Jelsbak
Super-salmonella skal gøre os klogere

Lektor Lotte Jelsbak har fundet en særlig variant af salmonella, som kan være mere alvorlig end den almindelige salmonella. Derfor er den nye variant vigtig at studere.

Mie Birgitte Frid.
Nyhed
Lorteforsker fra RUC redder liv

På landets sygehuse florerer en farlig bakterie, der i yderste konsekvens kan koste menneskeliv. En ph.d.-studerende fra RUC har fundet en ny metode til at opdage bakterien så hurtigt, at det kan betyde forskellen på liv og død.

Forsker Hanne Warming
Udsatte børn og unge bliver mødt af mistillid og svigt

Nogle af de børn og unge, der har det sværest, oplever at blive mødt af mistillid af de voksne, der skal hjælpe dem. Et stort forskningsprojekt fra RUC dokumenterer, hvor stor forskel det gør for børn og unge, at lærere, socialpædagoger og socialrådgivere møder dem med tillid.

Kræft
Nyhed
Cocktaileffekten kan give dig kræft

Den såkaldte cocktaileffekt øger risikoen for kræft, viser ny forskning fra Roskilde Universitet. Det betyder, at grænseværdien for kemikalier, der bl.a. findes i fødevarer, fastsættes på et fejlagtigt grundlag.

Lektor, Jesper Schmidt Hansen
Kontrol af væsker kan gøre det lettere at diagnosticere sygdomme

Lektor Jesper Schmidt Hansen sætter væske i bevægelse ved at få vandmolekyler til at rotere, og hans forskning er et brud med en af de klassiske forståelser inden for væskers dynamik. Ved at kontrollere vandmolekylernes rotation kan man gøre det nemmere og mere effektivt at diagnosticere sygdomme i fjerntliggende egne.

Ph.d.-studerende, Anja Elaine Sørensen
Forskning vil føre til skræddersyede behandlinger til kvinder med PCOS

Skægvækst, cyster på æggestokkene og problemer med at blive gravid. Det er nogle af symptomerne på hormonforstyrrelsen PCOS, som mange danske kvinder lever med. Med ny forskning fra Roskilde Universitet vil man i fremtiden bedre kunne skræddersy behandlinger til kvinder med PCOS.

Professor Johnny T. Ottesen
Matematisk model kan forbedre depressionsdiagnose

Ved hjælp af matematiske modeller kan man udvikle nye metoder til at diagnosticere bl.a. depression, og modellerne kan give væsentlige informationer til arbejdet med at udvikle bedre behandling.

Peter Triantafillou - portræt - Rubrik
Forebyggelse har ingen indbyggede moralske grænser

Politikerne bør stoppe op og tænke over, hvor langt stat og kommuner kan tillade sig at gå med sundhedsfremmende tiltag, mener professor (MSO) Peter Triantafillou.

Annemette Palmqvist mikroplast
Nyhed
Forsker kaster lys over uudforsket område

Det er aldrig blevet belyst, om og hvordan mikroplast i jord og slam påvirker miljøet, men lektor Annemette Palmqvist er gået i gang med at sikre den fornødne viden på området. De foreløbige resultater indikerer, at regnorme bliver påvirket af plasticstykkerne.

Søren Laurentius Nielsen
Nyhed
Miljøfremmede stoffer truer danske kystfarvande mere end vi tror

Den skadelige virkning af tungmetaller og andre giftstoffer som pesticider i havet er undervurderet, viser ny forskning fra RUC.

ruc baggrundsgrafik

Forskerne på Roskilde Universitet udgiver løbende ny forskning