Brug innovations- og entreprenørskabsmetoder i din undervisning
Hvordan kan du skabe undervisningsforløb med fokus på innovation og entreprenørskab i gymnasiale fag, for eksempel Dansk og Historie eller Teknologi og Virksomhedsøkonomi? Og hvordan kan du bruge principperne bag design-thinking til at skabe problemløsende og engagerende forløb med dine elever?
Der er et samfundsmæssigt behov for at fremme entreprenørskab og innovation i ungdomsuddannelserne, da innovation og entreprenørskab er en vital og vigtig del af nutidens og fremtidens samfund.
Med dette kursus kan du som underviser få bedre greb om, hvordan du kan understøtte, inspirere til og forbedre de unges innovations- og entreprenørskabskultur gennem engagerende og kreative undervisningsforløb, hvor det faglige stof bliver bragt i praktisk anvendelse.
Formål
Kurset skal inspirere, kvalificere og videreuddanne dig som gymnasielærer til at udvikle og varetage undervisning i innovation og entreprenørskab tilpasset den specifikke uddannelse og de konkrete elevers behov.
Kurset giver viden om forskellige metoder, redskaber, øvelser, forløb og tilgange til undervisningen i innovation og entreprenørskab, herunder specielt en aktionsorienteret undervisning, hvor læring og praksis går hånd i hånd.
Kurset fokuserer således på, hvordan du kan udvikle og implementere praksisorienterede tilgange til innovation og entreprenørskabsundervisning på gymnasieniveau. Det vil sige undervisning, der implementerer teori i praksis gennem procesorienterede forløb, hvori gymnasieeleverne selv gennemgår/udfører en innovations-/entreprenørskabsproces.
Kursusforløbet
På tre kursusdage får du oplæg og øvelser og arbejder sideløbende med at implementere læringen i et eget selvvalgt undervisningsforløb med innovations- og entreprenørskabsmetoder undervejs. Kurset er en kombination af undervisning, øvelser, refleksioner og workshops.
Kurset bygger bro mellem litteratur om innovation og entreprenørskab og virkelighedsnær praksis, hvorigennem læringen understøttes og undervisningen evalueres positivt. Undervisningen foregår i FabLab RUC, hvor vi konkretiserer teori og praksis med sprintforløb og undersøger, hvordan prototypeudvikling kan understøtte undervisningsforløb i alle fag.
Det lærer du
På kurset lærer du, hvordan du tænker ud af boksen ved at bruge innovations- og entreprenørskabsmetoder til at skabe undervisningsforløb indenfor alt - fra Dansk til IT. På tre kursusdage får du oplæg og øvelser og arbejder sideløbende med at implementere læringen i et eget selvvalgt undervisningsforløb med innovations- og entreprenørskabsmetoder undervejs.
Du får:
- Praktisk og teoretisk indsigt i innovations- og entreprenørskabsmetoder
- Øvelse i at facilitere fx sprintforløb og prototypefremstilling
- Praktisk og teoretisk indsigt i at tænke ud af boksen i tilrettelæggelsen af engagerende undervisningsforløb i dit fag
- Muligheden for at tilrettelægge dit eget tilpassede forløb som kan implementeres i din undervisning efterfølgende
Fakta om kurset
Niveau: Kursus uden ECTS
Varighed: 3 sammenhængende dage
Målgruppe: Undervisere på stx / hf / VUC / GSK
Pris: 10.000 DKK ex. moms inkl. frokost. (Dækker ikke overnatning eller rejse)
Praktiske oplysninger
-
Der er ingen adgangskrav, men kurset er målrettet undervisere på gymnasieniveau.
-
Kurset løber over 3 dage og er en kombination af undervisning, øvelser, refleksioner og workshops. Kurset veksler mellem entreprenørskabs- og innovationsteori og -praksis, samt faciliteringsmetoder. Kurset afholdes på FabLab RUC, hvor du også får indblik i og erfaring med øvelser, værktøjer og redskaber i forbindelse med fx sprintforløb. Vekselvirkning mellem teoretisk og didaktisk indsigt og praksisnære øvelser, der skal give sikkerhed og overblik i faciliteringsrollen.
Kurset skal desuden inspirere, kvalificere og videreuddanne dig som gymnasielærer til at udvikle og varetage undervisning i innovations- og entreprenørskabsmetoder - tilpasset dit specifikke fagområde og dine elevers behov.
-
Undervisningsdage
Kurset afvikles over tre sammenhængende kursusdage i efteråret 2023:
Onsdag 15. november, kl. 10-16.30
Torsdag 16. november, kl. 9-16.00 og
Fredag 17. november, kl. 9-16.00Sted
Undervisningen foregår fysisk på FabLab på Roskilde universitet. Nærmere information følger.
-
Modulet koster 10.000 kr.
Hvis din arbejdsplads skal betale, så oplyser du blot din arbejdsplads adresse og evt. EAN-nr. på ansøgningsskemaet.
-
Medbring Computer og husk din oplader.
Der vil være kaffe og vand dagen igennem, samt frokost.
Kurset gennemføres kun med minimum 12 deltagere.
Kursusansvarlig


Kontakt
Mastersekretariatet på Institut for Mennesker og Teknologi
imt-master@ruc.dk
Tlf.: 4674 3030

Tilmelding
Tilmeldingsfrist: 9. oktober 2023
Der er plads til 25 deltagere på holdet, og holdet fyldes op efter ”først til mølle-princippet” blandt kvalificerede ansøgere.
Vi forbeholder os ret til aflyse kurset, hvis der er færre end 12 tilmeldte.