Intro til uddannelsen

Vil du arbejde med kunstig intelligens, big-data, it-sikkerhed, vidensrepræsentation og vidensmodellering?

Kandidatuddannelsen Computer Science + Filosofi og Videnskabsteori lærer du at tilrettelægge, styre og planlægge softwareudviklingsprojekter, hvor filosofisk analyse og etiske overvejelser anvendes. Det kan f.eks. være inden for kunstig intelligens, big-data, it-sikkerhed, vidensrepræsentation og vidensmodellering samt formel logisk ræsonnement.

Du lærer at anvende state-of-the-art metoder og teknikker til analyse og konstruktion af it-systemer, samt kritisk og systematisk at kunne sætte sig ind i nye datalogiske fagområder. Du får avanceret viden om udvalgte specialiserede datalogiske områder, såsom robotter, kunstig intelligens, programmeringssprog, webteknologier, parallel beregning og mobile computere. 

Du får indsigt i identifikation og refleksion over filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, og særligt inden for det teknologiske vidensområde. Du udvikler kompetencer til at vurdere værdimæssige spørgsmål i relation til udviklingen af datalogiske systemer og får redskaber til at analysere og evaluere datasystemers samfundsmæssige betydning i et idéhistorisk perspektiv.

Karriere

Uddannelsen giver dig en bred vifte af jobmuligheder inden for it-branchen som:

  • It-udvikler
  • Programmør
  • It-arkitekt
  • Rådgiver, forretningsudvikler eller projektleder i private virksomheder og offentlige institutioner, som arbejder med big-data, komplekse it-journaliseringprocesser, it-sikkerhed, eller salg af it-løsninger. Eks. inden for sundhedssektoren, diverse statistik- og analyseinstitutter, og hos etablerede eller entreprenante software-udviklere.

 Kandidatuddannelsen giver forudsætning for at påbegynde en forskeruddannelse (ph.d).

Undervisere

Undervisere Computer Science

Undervisere Filosofi og Videnskabsteori

Fakta om uddannelsen

Kandidatgrad: Cand.scient. i Datalogi og Filosofi og Videnskabsteori

Undervisningssprog: Undervisningssproget på Computer Science er engelsk. Undervisningssproget på Filosofi og Videnskabsteori er på dansk - der kan være studieelementer på engelsk.