Få en rundvisning på campus af Bastian og Mathilde

Studerende Bastian og Mathilde viser rundt på campus

Et bæredygtigt campus

RUC ønsker at være en drivkraft i en bæredygtig udvikling, og FN’s Verdensmål er et vigtig værktøj for forståelse og rammesætning af de globale udfordringer. Læs om projekterne med fokus på klima og miljø, fx et større ESCO-projekt, etablering af solceller, en ny lavenergilaboratoriebygning og et omfattende belægningsprojekt.

 

To studerende indenfor i Studenterhuset

Studenterhuset RUC

Studenterhuset RUC er et åbent og inkluderende samlingssted for alle studerende på RUC, hvor man kan holde møder, arrangere events, samles om aktiviteter og mødes til socialt og fagligt samvær. Studenterhuset bidrager til at udbrede aktiviteterne for alle de studerende samt for omverdenen.

Foreningen Studenterhuset RUC er baseret på frivilligt engagement, hvor de studerende arbejder sammen om at drive et hus, der samler og engagerer alle studerende på Roskilde Universitet. Der vil være adgang for alle, dog med fordele for studerende med gyldigt studiekort.

Studenterhuset RUC er drevet af frivillige, organiseret i en bestyrelse, et økonomiudvalg, fire forskellige underudvalg samt en bar og cafe.

Roskilde Universitetsbibliotek (RUb) set udefra

Roskilde Universitetsbibliotek

Roskilde Universitetsbibliotek (RUb) ligger placeret lige ved RUCs hovedindgang og er opført som et åbent, lyst og imødekommende biblioteksrum. RUb er specielt indrettet til at være en arbejdsplads for de studerende og ansatte på RUC - og til, på den bedst tænkelige måde at hjælpe dem med deres studier.

Campus med valmuer

Mødested med drivhuse og markblomster

Mødestedet ud for kantinebygningen er indrettet med fokus på mere biodiversitet og klimatilpasning. Her vokser markblomster og forskellige græsarter i nøjsom jord, der giver vandet gode muligheder for at sive ned, når det regner. Nyd en frokost ved borde og bænke udenfor, eller gå i ly under glastaget i et af drivhusene, som er forsynet med både strøm, lys og WiFi, så man kan bruge dem til at arbejde i eller holde møder.

Tag et spil bordtennis på det udendørs bord eller brug multibanen, hvor der også er installeret lys, så man kan spille fodbold, hockey og basket om aftenen. Du kan aktivere lyset direkte fra multibanen ved at scanne en af de QR-koder, som er sat op ved banen. Følg instruktionen, så kommer der lys i en time.

to mandlige studerende kigger ud over campus sø

Trekroner HUB

På Trekroner Hub kan du skate, spille basket, petanque, bordtennis og gå på slackline. Der er også et stort terrasseområde, hvor du kan grille, og der er pavilloner som fx kan bruges til projektarbejde.

Kantinelogo

Kantinen

Midt på campus i bygning 01 ligger Grab'N Go, som er en kantine specielt målrettet uddannelsesinstitutioner og med en bæredygtig tankegang.

Academic Books

Der er ingen boghandler på campus, men vi kan henvise til Academic Books.

Disc Golf

Disc Golf er golf med en disc (frisbee). På RUC's campus findes en 18-huls bane. Banen er til fri afbenyttelse året rundt.

Se campus fra oven

Drone movie about Roskilde University's campus