Beskæftigelseskrav til Erhvervskandidat i Politik og Forvaltning
For at søge optagelse på erhvervskandidatuddannelsen i Politik og Forvaltning skal du både have en adgangsgivende bacheloruddannelse og relevant beskæftigelse. Du skal enten opfylde kriterierne på ansøgningstidspunktet eller senest en måned inden studiestart.
Du kan opfylde beskæftigelseskravet, hvis du er ansat i en privat eller offentlig virksomhed med minimum 25 timer om ugen i gennemsnit, og har relevante arbejdsopgaver.
Eksempler på relevant beskæftigelse kunne være (listen er ikke udtømmende):
- Arbejde med analyser af politik, forandring, regulering og løsning af samfundsrelevante problemstillinger, eksempelvis med ansættelse i statsadministrationen, styrelser, konsulentvirksomheder eller interesseorganisationer
- Arbejde der handler om styring, ledelse og administration og drift af offentlige, private og ikke-statslige organisationer, eksempelvis med ansættelse i statsadministrationen, styrelser, konsulentvirksomheder eller interesseorganisationer
Du har også mulighed for at opfylde beskæftigelseskravet, hvis du er iværksætter med en relevant selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller er tilknyttet et offentligt eller privat iværksættermiljø.
Der foretages en konkret vurdering af hver enkelt ansøgers beskæftigelsessituation og opgaveportefølje for at kunne vurdere, om kravet til relevant beskæftigelse er opfyldt.
Læs om dokumentation for opfyldelse af beskæftigelseskrav her.