Webinar: Ny kandidatuddannelse i Samfundsøkonomi

Kan man lave en økonomiuddannelse, der både er pluralistisk, kvantitativ og grøn? Det har vi gjort på RUC. Kom med til webinar hør om den nye kandidatuddannelse og stil spørgsmål til undervisere og studerende.
Mandag
10
februar
Start:kl. 16.00
Slut:kl. 17.00
Sted: Online på Zoom

Netop nu er der åbnet for ansøgninger til den nye kandidatuddannelse i Samfundsøkonomi med ansøgningsfrist 1. marts 2025.

Nu kan du komme til webinar og høre mere om uddannelsen, der skiller sig ud fra andre økonomiuddannelser.

På kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi får du en unik profil, hvor du får en stærk økonomifaglighed, og samtidig en dyb indsigt i bæredygtighed og grøn omstilling.

Uddannelsen giver titlen cand.oecon.

Hvorfor skal du høre om denne uddannelse:

Verden står overfor store udfordringer med økonomisk ulighed og polarisering, udtømning af naturressourcer og klimaforandringer. 

For at kunne omstille samfundet og skabe holdbare, bæredygtige løsninger er der brug for dygtige økonomer, der kan tænke bæredygtighed ind i alle led af forretningen, både i offentlige og private virksomheder.

Som studerende har du mulighed for at forme din uddannelse og styrke dine kompetencer inden for en af uddannelsens to faglige profiler: Grøn omstilling og Bæredygtig finansiering.

Hvad kan du forvente:

På webinaret kan du møde nogle af underviserne på uddannelsen, som fortæller om uddannelsens indhold og svarer på spørgsmål i chatten. Du kan også stille spørgsmål til andre studerende i samfundsøkonomi.

Tilmelding er ikke nødvendig – du kan bare logge dig på mødet og være med.

Sådan deltager du

Klik på Zoom-linket herunder, så er du med:

https://ruc-dk.zoom.us/j/68133099427?pwd=jU496K7F9WI3T9xk2AW23TGGjLeble.1 

Mens du venter:

Vil du forberede dig inden webinaret? Se en film om Samfundsøkonomi og læs mere om uddannelsen her:

Uddannelsessiden for Samfundsøkonomi på ruc.dk.