Webinar: Hvordan vælger du bacheloruddannelse?

Til dig der er i tvivl om, hvilken bacheloruddannelse du er interesseret i eller gerne vil vide mere om RUCs bacheloruddannelser.
Onsdag
07
april
Start:07. apr 2021 kl. 12.00
Slut:07. apr 2021 kl. 15.00
Sted: Webinar via Zoom

Vil du gerne lære mere om RUCs bacheloruddannelser? Overvejer du at søge ind på en eller flere af dem? Synes du det er svært at finde ud af, hvilken uddannelse du vil søge ind på? Er du i tvivl om du overhovedet skal søge ind på en bachelor?

Så kan du tilmelde dig en af Studie- og Karrierevejledningens uddannelsesvalgsworkshops.
 
Vær opmærksom på, at denne workshop foregår som webinar. Hvis du gerne vil til en fysisk workshop på Roskilde Universitet, så se vores andre workshops her.
 
Til workshoppen kan du høre mere om RUCs bacheloruddannelser og møde andre, der gør sig lignende tanker om at vælge uddannelse. Du kommer til at bruge det meste af tiden på at arbejde med, hvad der er vigtigt for dig i dit uddannelsesvalg gennem øvelser og sparring med de andre deltagere. Det er altså i høj grad dig selv, som skal være aktiv på workshoppen.
 
Du behøver ikke forberede noget før workshoppen, men det kan være en god ide at kigge lidt på RUCs uddannelsesstruktur og RUCs bacheloruddannelser inden du kommer, så du ved lidt om Roskilde Universitet og uddannelserne. Du kan eventuelt også læse mere om ansøgningsprocessen til bacheloruddannelserne her.
 
I slutningen af workshoppen vil der være tid med studievejledere, som kan svare på spørgsmål.  
 
Workshoppen foregår på dansk.
 

Tilmelding

Der er er begrænsede pladser og tilmelding er efter først til mølle princippet. Du kan tilmelde dig uddannelsesvalgsworkshoppen via dette link. Du vil modtage en mail med praktisk information og link til webinaret dagen før workshoppen afholdes.