Nynne Barchager forsvarer sin ph.d.-afhandling
Kom og hør Nynne Barchager forsvarer sin ph.d.-afhandling om meningsskabelse, perspektiver og patientinddragelse i hjerterehabilitering
Tilmelding til forsvar og reception senest 15. september 2023:
https://events.ruc.dk/imt-20230922-phdforsvar-nynnebarchager
Resumé
I afhandlingen undersøges patienters meningsskabelse med hjertesygdom, og hvordan patienters perspektiver formes af både subjektive og institutionelle tolkningsressourcer.
Undersøgelsen af patienters perspektiver og meningsskabelse med sygdom aktualiseres af et stigende fokus på patientinddragelse i sundhedsvæsenet, og af hjerteområdets efterspørgsel på disse perspektiver med henblik på at forbedre indsatsen indenfor hjerterehabilitering.
Undersøgelsen er socialkonstruktivistisk og etnografisk forankret. Afhandlingens 4 analysekapitler indeholder særskilte foci på hhv. rehabiliteringsindsatsen som institution og på patienters meningsskabelse og perspektiver på sygdom. Sidste analysekapitel sætter fokus på mødet mellem patient og rehabiliteringsindsats, og på hvordan institutionelle og subjektive tolkningsressourcer sammenfiltres i patientens måde at skabe mening.
Blandt konklusionerne er:
Institutionsanalyserne peger på rehabiliteringsindsatsen som en praksis med et patientuddannende sigte, rettet mod at indføre patienterne i sundhedsfaglig viden. De sundhedsprofessionelles handlinger og interaktioner med patienter er orienteret mod at identificere videnshuller og risikofaktorer i patienternes livsstil, og dette ærinde former definitionen patienternes problemer ”oppe-fra, ude-fra”. Analyserne identificerer et centralt plot om progressiv udvikling, som strukturerer narrativer i rehabiliteringsindsatsen, og får betydning for den sundhedsprofessionelle fortolkning af patienten.
Narrativen bygger på en forestilling om, at patienten mangler viden og skal uddannes, for at kunne varetage hjertesygdom, hvilket er ensbetydende med efterlevelsen af hjertevenlige anbefalinger. Der peges på, hvordan der i indsatsen arbejdes med, at patienter skal overtage sundhedsfaglige og biomedicinske forståelser af hjertesygdom med henblik på at opdyrke og understøtte compliance-rettet adfærd på måder, som både griber ind i patientens ”ydre” handlinger, såvel som ”indre” indstillinger, tanker og følelser. Inddragelse handler her mindre om at udforske patienters perspektiver, og mere om at forme deres perspektiver ved at tilføre sundhedsfaglig viden.
Der peges på, at rehabiliteringsindsatsens prægivne forståelser af patientens problem, og den dominerende orientering mod at skabe kompliante ekspertpatienter, efterlader begrænset rum til patienters subjektive måder at definere problemer, behov og løsninger, samt skaber ringe mulighed for at patientens viden kan komme i spil. Samtidig stilles krav til patienten, der nogle gange viser sig modstridende og paradoksale. Der overdrages endvidere et væsentligt ansvar til patienten. Her peges på en central problematik i forhold til hjertesygdom, som vedrører vurdering af risiko, som er et usikkert foretagende for både patienter og sundhedsprofessionelle.
Anbefalinger:
Perspektiverende diskuteres patientperspektivers relevans og legitimitet, og der peges på, at en opmærksomhed på at patientinddragelse ikke er det samme på tværs af kontekster, vil være frugtbar i diskussionerne af patientperspektivers relevans. Der er forskelle i hvordan patienters viden bliver relevant i forhold til patientinddragelse i fx diagnostiseringsprocesser, behandling og rehabilitering, der retter sig mod håndtering af sygdom i patientens hverdag.
Herudover diskuteres implikationerne af en forståelse af patientperspektiver som sammensatte og dynamiske. Her peges bl.a. på, at forståelser (både i forskning og i praksis), af patientperspektiver enten som rene erfarings- og hverdagslige perspektiver, eller som formet af institutionelle diskurser først og fremmest, begge repræsenterer en afgrænsning af patienters perspektiver. Hermed er der også risiko for, at der lægges begrænsninger på, hvad patienter kan sige noget om, og hvad der tæller som erfaring. Yderligere peges på, at når patientperspektiver anskues som situerede, dynamiske og skiftende, må patientinddragelse ses som en proces, der fordrer kontinuerlig opmærksomhed, refleksion og lydhørhed.
Vejledere og bedømmelse
Bedømmelsesudvalg:
- Mari Holen, Lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
- Rikke Sand Andersen, Professor, Institutt for Kultur og Samfund, Århus Universitet
- Christine Øye, Prodekan, Fakultet for helse- og sosialvitskap, Høgskulen på Vestlandet
Hovedvejleder: Betina Dybbroe, Professor emerita, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet