Mathias Holst Nicolaisen forsvarer sin ph.d.-afhandling
Mathias Holst Nicolaisen forsvarer sin ph.d.-afhandling 'Responding to the Populist Radical Right in Denmark and Sweden'.
Forsvaret er offentligt - alle er velkomne. Forsvaret varer højst tre timer og afholdes på engelsk.
Du kan også følge forsvaret online via Zoom >
Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv er vært for en mindre reception efterfølgende.
Vejledere og bedømmelse
Bedømmelsesudvalg:
- Allan Dreyer Hansen, Lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Danmark (forperson)
- Karina Kosiara-Pedersen, Lektor, Københavns Universitet, Danmark
- Joost van Spanje, Professor, Royal Holloway University of England, England
Vejledere:
- Vejleder: Angela Bourne, Professor (MSO), Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
- Bi-vejleder: Carina Saxlund Bischoff, Lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
Leder af forsvaret:
- Lena Brogaard, Lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
Resumé
Denne afhandling bidrager til den akademiske debat om populisme og demokratisk forsvar ved at kortlægge og forklare initiativer mod højreradikale populistiske partier samt at vurdere disse initiativers indvirkning på partiernes populistiske kommunikation. Afhandlingen adresserer mangler i den eksisterende litteratur, som, inspireret fra traditionen om militant demokrati, primært har fokuseret på etablerede partiers reaktioner, men som har negligeret, hvordan institutioner og civilsamfundsaktorer engagerer sig ved enten at modarbejde, støtte eller udvide strategier anvendt af politiske partier. Afhandlingen kortlægger intolerante og tolerante initiativer fra offentlige institutioner, politiske partier og civilsamfundsaktorer rettet mod Dansk Folkeparti (1997-2001; 2014-2019) og Sverigedemokraterne (2014-2016; 2018-2020; 2022-2023) på tværs af deres parlamentariske levetid. Som en del af et større projekt, der ligeledes kortlægger initiativer mod populistiske partier i Tyskland, Polen, Ungarn, Spanien og Italien, muliggør forskningsdesignet sammenligninger til en bredere europæisk kontekst. Afhandlingen søger specifikt at forklare mønstre og udviklinger i politiske partiers reaktioner samt at undersøge, hvordan disse påvirker højreradikale populistiske partiers kommunikation.
Danmark og Sverige er velegnede cases til et komparativt ’most-similar design’, som søger at følge og forklare udviklingen i initiativer rettet mod højreradikale populistiske partier. De to lande har ensartede politiske systemer og kulturer, men adskiller sig i forhold til de højreradikale populistiske partiers historie og fremkomst i den nationalpolitiske arena samt deres koalitionspotentiale for den etablerede højrefløj. I Danmark fik Fremskridtspartiets aftager, Dansk Folkeparti, allerede dets parlamentariske gennembrud i 1990’erne, hvor de tidligt blev inkluderet af den etablerede højrefløj og blev støtteparti for VK-regeringen i 2001. I Sverige derimod var højreradikale populistiske partier længe om at etablere sig sammenlignet med de nordiske nabolande, og da Sverigedemokraterne endelig opnåede national repræsentation ved valget i 2010, blev partiet udsat for politisk udstødelse i næsten et årti.
Afhandlingens resultater viser, at politiske partier er de dominerende aktører i modstanden mod højreradikale populistiske partier i Sverige og Danmark. På trods af vidt forskellige udgangspunkter er modstanden mod højreradikale populistiske partier i Danmark og Sverige en fortælling om normalisering; både Dansk Folkeparti og Sverigedemokraterne har gennemgået en udvikling hen imod inklusion og anerkendelse. Jeg argumenterer for, at partipolitiske regeringsmålsætninger i sidste ende vejer tungere end disse partiers omdømme. Når etablerede (højreorienterede) partier står med valget om at skulle forsvare liberale demokratiske principper eller samarbejde med højreradikale populistiske partier for at få adgang til regeringskontorerne, vælger disse partier i sidste ende en inkluderende tilgang. Selvom politiske partier fortsat engagerer sig i demokratisk forsvar, håndteres uenigheder med højreradikale populistiske partier inden for det politiske system frem for at udelukke partierne fra parlamentarisk arbejde. Afhandlingen viser desuden, at de etablerede partiers interaktion med højreradikale populistiske partier, påvirker disse partiers populistiske kommunikation. Mest væsentligt er det, at inddragelsen af udstødte partier i parlamentariske processer kan fremme disse parties tilslutning til den traditionelle højre-venstre konfliktakse og samtidig dæmpe deres modstand mod det etablerede politiske ’magtkartel’.
Afhandlingen vil være tilgængelig på Roskilde Universitetsbibliotek før forsvaret (brug på stedet). Afhandlingen vil også være tilgængelig ved forsvaret.