Gertie Kolding forsvarer sin ph.d.-afhandling
Gertie Kolding forsvarer sin ph.d.-afhandling "Når pædagogikken også er et hus. En arkitekturfænomenologisk undersøgelse af atmosfære på to videregående uddannelser"
Forsvaret er offentligt, og alle er velkomne. Forsvaret er planlagt til at vare maksimalt tre timer og vil foregå på dansk.
Ph.d.-skolen ved Institut for Mennesker og Teknologi er vært ved en lille reception efterfølgende.
Vejledere og bedømmelse
Bedømmelsesudvalg:
- Inge Mette Kirkeby, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
- Tine Fristrup, lektor, DPU, Aarhus Universitet
- Kevin Holger Mogensen, lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet (forperson)
Ph.d.-vejledere:
- Vejleder: Niels Warring, lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
- Bi-vejleder: Mette Wolf, studielektor, Arkitektskolen Aarhus
Resumé
Der forskes i samspillet mellem rum og læring i skolebyggerier, især hvad angår børnelivet i daginstitutioner og folkeskoler. Men hvad betyder det rumlige egentlig for den læring, der kan opstå på de videregående uddannelser? Og hvordan kan vi forstå, hvad der forbinder tilhøret til et uddannelsessted, identitetsskabelse og kultur med arkitektur?
Ph.d.-afhandlingen er en arkitekturfænomenologisk undersøgelse af atmosfære på to videregående uddannelser, RUC og Arkitektskolen Aarhus, der til trods for deres forskelligheder har det tilfælles, at de begge baserer sig på en uddannelsestænkning og pædagogik, som lægger vægt på kollektive processer. Formålet med afhandlingen er at undersøge, hvordan man kan forstå arkitekturs betydning for de videregående uddannelser gennem vandringer i felten og stedssensitive interviews med undervisere og studerende, sanselige arkitekturbeskrivelser og studier af historiske dokumenter. Kombinationen af forskningsmetoder og den eksplorative, sensoriske tilgang er et forsøg på at opnå en forståelse for arkitekturens virkningspotentiale gennem atmosfæriske indsigter.
Teoretiske vandringer udi særligt Gernot Böhmes atmosfærebegreb, Tonino Grifferos begreb om ”pædagogisk atmosfære” og Etienne Wengers teori om social læring kaster lys over den skabte empiri og fungerer som ledetråde i analysen, der viser, hvad arkitekturen betyder for, at en videregående uddannelse kan være det tilhørssted, hvor læring kan opstå og identiteter opbygges inden for den kultur, man bliver en del af.
Betydningen af at være til stede for tilhørsforholdet til et uddannelsessted synes at være et naturligt sted at begynde en undersøgelse af et fænomen, der finder sted et bestemt sted. På RUC synes tilhør at handle om tilhøret til en landsby, med ”huse” spredt ud i landskabet på Marbjerg Mark, hvor ’rigtige’ RUC’ere er, og den særlige atmosfære, der forbindes med ”husene”, kædes sammen med projektarbejde og den ’gode’ undervisning. På Arkitektskolen Aarhus forbindes tilhør ikke med en landsby, men med et sammensurium af bygninger i den ældste del af Aarhus og den ubegrænsede adgang til skolens epicenter, tegnesalen. I lighed med RUC er der en oplevelse af, at det at være til stede på Arkitektskolen Aarhus og deltage i fællesskabets praksisser er måden, man er studerende på. Da skolen efter mere end 50 år flytter fra det, der skulle have været et midlertidigt hjemsted for arkitektuddannelsen, udfordres tilhørsforholdet. Analysen viser, hvad tilhøret til nogen og noget betyder for oplevelsen af fællesskab, og hvilken betydning arkitekturen har for, at der kan opstå et fællesskab, hvor man engagerer sig i egne og andres processer – eller modsat føler sig fremmedgjort. Gennem begrebet nærvær belyses rums medvirken til fremmedgørelse, og undersøgelsen peger på, at tilhør samtidig er en følelse, som arkitekturen bidrager til.
Et af afhandlingens væsentlige fund er, at arkitektur og læring opleves som hinandens spejlbilleder. På RUC viser det sig ved, at der gennemgående er en oplevelse af, at RUC er ”husene”, RUC-pædagogikken og projektarbejdsformen. Der skelnes ikke mellem ”huset” som arkitektonisk objekt og det, der foregår i ”huset”, og derfor er der en oplevelse af, at RUC-pædagogikken samtidig er et hus. På Arkitektskolen Aarhus handler det derimod om, at man ikke kan være arkitektstuderende andre steder end i skolens bygninger. Analysen viser, at den frie adgang til arkitektskolens bygninger forbindes med at føle ejerskab for egen læring, mens analysen af RUC peger på at en arkitektur, der understøtter fællesskabsfølelsen og den sociale dimension af gruppe og projektarbejdet, er forbundet med en følelse af, at det er sådan, rum skal opleves på RUC. Gennem begrebet ”engagementssteder” viser analysen vigtigheden af, at uddannelsessteder stiller rum til rådighed for de studerendes læreprocesser, og betydningen af deres levede ”instruktioner” undersøges gennem begrebet ”pædagogisk atmosfære”. Analyserne af de to uddannelsessteder peger på arkitekturens skjulte kraft, men også på, at rums opfordringer er forbundet med et valg, som kan føre til, at man får øje på nye muligheder.
På begge uddannelsessteder er identitet forbundet med tilhør til en bestemt bygning. På RUC er det især ”husene”, og på Arkitektskolen Aarhus er det tegnesalen. Analysen viser, at en bygnings atmosfære ikke alene påvirker undervisningssituationen, men også identitetsfølelsen, og at rum kan modarbejde det, identiteten forbindes med. Fælles for de to uddannelsessteder er en oplevelse af, at rum kan modarbejde det, man gerne vil have til at ske, i en grad, der udfordrer selvforståelsen. Gennem begrebet identitetsvakuum peger analysen på betydningen af, at studerende har et fysisk sted og en base for studierne, og arkitekturens bidrag til opbygningen af en identitet undersøges gennem de ressourcer, rum giver adgang til. Analysen viser, at bygninger opleves som historier, man kan træde ind i og selv er en del af – både på RUC og i det, der kaldes den ”gamle skole” på Arkitektskolen Aarhus, og i afhandlingen reflekteres der over, hvorvidt bygninger på et uddannelsessted har sjæl.
Kultur på de to uddannelsessteder undersøges ud fra en forståelse af, at kultur er noget, vi mærker i kroppen gennem atmosfæren. Analysen viser, hvilken betydning måden, man omgås hinanden og uddannelsesstedets bygninger, har for kulturen. På RUC kædes tilhøret til ”huse” eller steder med huslignende egenskaber sammen med en kultur af at høre sammen, trække på noget fælles og ville noget fælles. I de gamle bygninger på Arkitektskolen Aarhus forbindes en egenrådig kultur med en frihed til at råde over skolens bygninger. Analyserne viser, at de to uddannelsessteder har det tilfælles, at nye studerende introduceres til kulturen gennem deres tilstedevær i bestemte bygninger, hvor arkitekturens invitationer understøtter den kultur, man gerne vil have dem til at blive en del af. Betydningen af at have en fast plads som studerende udpeges, og det undersøges, hvordan det påvirker kulturen, når man enten ikke kan handle på rum, eller ikke har rum at handle på. Afslutningsvist reflekteres der i afhandlingen over, hvordan arkitektur producerer atmosfære i læringsbyggerier med udgangspunkt i empiriske fund fra de to uddannelsessteder, og det vises, hvordan professionel-arkitektfaglig vidensproduktion kan bidrage til atmosfæreforskningen.
Afhandlingen vil være tilgængelig for læsning på Roskilde Universitetsbibliotek inden forsvaret (til brug på stedet). Afhandlingen vil også være tilgængelig ved forsvaret.