Boglangcering og debat: Fragmenting cities

I anledning af udgivelsen af bogen "Fragmenting cities" inviterer forfatterne til boglancering og debat.
Fredag
28
februar
Start:kl. 14.00
Slut:kl. 16.00
Sted: Roskilde Universitet, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Bygning 21, lokale 21.2-032

Bogen tilbyder en teoretisk innovativ og empirisk detaljeret analyse af den overraskende accept og normalisering af statsautoriseret stigmatisering og diskrimination baseret på sted. Det gør den med afsæt i analysen af verdens første statssanktionerede definition af en "ghetto", der tilknyttes den kontroversielle danske "ghettoliste". Som led i denne analyse udarbejdes en neo-bourdieusk model af staten og begrebet politisk skizofreni introduceres til at beskrive tilfælde, hvor staten samtidig stigmatiserer folk fra toppen, mens den engagerer sig i byfornyelse i bunden. En dynamik, der både understreger og yderligere fragmenterer byen. 

Gennem en omfattende sociohistorisk analyse demonstrerer bogen, hvordan markante bymæssige og politiske ændringer i løbet af de sidste fire årtier har udgjort en symbolsk revolution, der radikalt har forandret vores syn på almennyttige boliger og statens ansvar for at tilvejebringe gode boliger som et offentligt gode. Bogen analysere i denne forbindelse en række forhold, der er blevet forsømt i nutidig forvaltningsforskning, bystudier og kritisk politisk geografi. Det drejer sig ikke mindst om statens bidrag til at producere sociale problemer, hvilket står i modsætning til opfattelsen af staten som en instans, der er sat i verden for at løse dem.

Til at diskutere de mange forskellige aspekter af Fragmenting cities har vi inviteret:

  • Professor David Pinder
  • Lektor Anton Grau Larsen
  • Professor Kirsten Simonsen

De vil hver især gennem korte oplæg diskutere og kritisere forskellige aspekter af bogen som afsæt for en spændende og forhåbentlig lærerig debat. Efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Efter debatten vil der være lidt bobler og snacks.

Se omtale af bogen på forlagets hjemmeside
 

Tilmelding

Alle er velkommen. Tilmelding via events.ruc.dk senest søndag den 16. februar. 
 

Find vej

Find vej til og på Roskilde Universitet