Bachelor på RUC? (online)

Workshop for dig, der er i tvivl om, hvilken bacheloruddannelse du er interesseret i eller gerne vil vide mere om RUCs bacheloruddannelser
Onsdag
25
maj
Start:25. maj 2022 kl. 13.00
Slut:25. maj 2022 kl. 16.00
Sted: Online

Så er du meget velkommen til at deltage i Studie- og Karrierevejledningens workshop om valg af bacheloruddannelse (se alle vores workshops her) .
 
Til workshoppen kan du høre mere om RUCs bacheloruddannelser og møde andre, der gør sig lignende tanker om at vælge uddannelse. Workshoppen foregår på dansk.
   
Hvem kan deltage i workshoppen?
Du kan både deltage, hvis du er ret sikker på, hvilken uddannelse du gerne vil søge ind på, og hvis du er i tvivl om, om du overhovedet skal søge ind på en bacheloruddannelse. Det kan også være du er i tvivl om din bacheloruddannelse skal være på RUC eller et andet sted.
 
Uanset hvor langt du er i dine overvejelser, kan du sagtens deltage i workshoppen. Undervejs i workshoppen kommer du nemlig til at bruge det meste af tiden på at arbejde med, hvad der er vigtigt for dig i dit uddannelsesvalg. Det gør du gennem øvelser og sparring med de andre deltagere.
 
Til workshoppen kommer vi ind på:
- Introduktion til RUC og RUCs bacheloruddannelser
- Øvelser omkring dine forventninger til uddannelse, karriereveje og dine interesser
- Øvelser omkring valg og fravalg af uddannelse
- Redskaber til at kunne træffe valg og til at tage de næste skridt
 
I slutningen af workshoppen vil der være tid med studievejledere, som kan svare på spørgsmål om alt fra studieliv på RUC til optagelsesregler.

Skal du forberede dig til workshoppen?
Du behøver ikke forberede dig til workshoppen, men det kan være en god ide at kigge lidt på RUCs uddannelsesstruktur og RUCs bacheloruddannelser, inden du kommer, så du ved lidt om Roskilde Universitet og uddannelserne.

Vi håber på at se dig!

Tilmelding

Der er er begrænsede pladser og tilmelding er efter først til mølle-princippet. Du kan tilmelde dig workshoppen via dette link. Du vil modtage en mail med praktisk information en dagen før workshoppen afholdes.