Kurset ” Ulighed i sundhed” giver sundhedsprofessionelle og andre professionelle der arbejder med sundhed mulighed for at tilegne sig viden om udfordringer i sundhedsvæsenet og samfundet forbundet med social ulighed i sygdom og sundhed. Formålet er at udvikle egen professionel praksis gennem ny viden. Det er en viden om samfundsmæssige, sociale og kulturelle baggrunde for uligheden og mulige metoder til at afbøde denne.
Ulighed i sundhed ses i relation til tværprofessionelt og tværsektorielt arbejde med patienter og borgere. Herunder inddrages betydningen af et helhedsorienteret blik på patienten og borgere. Dette omfatter også pårørende og andre centrale aktører
Modulet tager udgangspunkt i konkrete erfaringer fra praksis med ulighed i sundhed. Der lægges særligt vægt på at udvikle kompetencer i, hvordan man som sundhedsprofessionel og/eller professionel der arbejder med sundhed og sundhedsfremme på individuelt, gruppe- og afdelingsniveau kan imødekomme forskellige patientgrupper og/eller borgere, som f.eks. sårbare, multisyge og patienter med kronisk sygdom.
Kompetencer og færdigheder
- Den studerende kan indgå i og producere viden om problematikker i forhold til ulighed i sundhed.
- Den studerende kan reflektere over egen viden, rolle og position i professionelt arbejde med sygdom og sundhed, herunder i relation til særligt sårbare patientgrupper og borgere.
- Den studerende vil blive i stand til at arbejde professionelt og reflekteret med sygdom, sundhed og social ulighed i sin egen kliniske afdeling eller organisation.
- Den studerende forstår, kan diskutere og anvende centrale teoretiske begreber om social ulighed i sundhed i relation til tværprofessionelt og tværsektorielt arbejde med patienter, borgere og pårørende.
Fakta om kurset
Undervisning:
Kurset afvikles i foråret 2025, datoer offentliggøres når de foreligger.
Niveau: Master 7,5 ECTS
Undervisningssprog: Dansk
Ansøgningsfrist: Følger
Pris: 11.500 kr.
Praktiske oplysninger
-
Erhvervserfaring:
Mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter afslutning af adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring er konkret erfaring med sundhedsfremme, forebyggelse eller rehabilitering.Uddannelse:
Ansøgeren skal minimum have bestået en af følgende uddannelser:
Professionsbacheloruddannelser:
- Sygeplejerske
- Fysioterapeut
- Ergoterapeut
- Ernæring og sundhed
- Jordemoder
- Psykomotorisk terapeut
- Socialrådgiver
- Folkeskolelærer
- Pædagog
Diplomuddannelser:
- Sundhedsfaglige diplomuddannelser i Sundhedsfremme; Forebyggelse; Sundhedsformidling og klinisk uddannelse; Professionspraksis
- Ernæringsfaglig diplomuddannelse i ernæring og sundhed
- Pædagogiske diplomuddannelse i kost, ernæring og sundhed
- Social formidling
- Socialt arbejde
- Den pædagogiske diplomuddannelse
- Den sociale diplomuddannelse
-
Kurset er 7,5 ECTS, hvilket svarer til en arbejdsbelastning på 202,5 timer, da ét ECTS svarer til 27 timer. De 202,5 timer dækker al aktivitet i forbindelse med kurser, herunder afvikling, forberedelse, øvelser, læsning mv.
Bemærk, at det er meget individuelt hvordan den enkelte har behov for at forberede sig til undervisning. Nedenstående fordeling af timerne er derfor blot et estimat:- Forelæsninger og klyngeundervisning 26 timer
- Studenteroplæg 20 timer
- Forberedelse til undervisning, herunder læsning 126,5 timer
- Eksamen 30 timer
- I alt 202,5 timer
-
Undervisningen er tilrettelagt som aktionslæring, hvilket betyder at teorier, modeller og begreber bruges til at perspektivere og udvikle aktuel praksis.
Kurset afvikles over 4 hele kursusdage. Undervisningen vil foregå som en hybrid af;- Forelæsninger
- Deltagerstyrede oplæg
- Case- og praksisanalyser
- Øvelser
Eksamen består af en Individuel skriftlig hjemmeopgave.
Læs mere om kurset og eksamen på study.ruc.dk -
Modulet koster 11.500 kr.
Hvis din arbejdsplads skal betale, så oplyser du blot din arbejdsplads adresse og evt. EAN-nr. på ansøgningsskemaet.
-
Kurset afvikles i foråret 2025, datoer offentliggøres når de foreligger.
Kontakt
Modulansvarlig:
Anne Liveng
Undervisere:
Anne Liveng
Christina Dilling Munk
Kontakt:
Mastersekretariatet på Institut for Mennesker og Teknologi
imt-master@ruc.dk
Tlf.: 4674 3030
Ansøgning
Ansøgningsfrist til modulet følger.