Om ph.d.-skolen
Ph.d.-skolen for Mennesker og Teknologi danner ramme om ph.d.-forskning rettet mod bæredygtige løsninger ofte gennem eksperimenterende tilgange og i et perspektiv om at understøtte menneskers aktive og lærende engagement. Forskningen omfatter human-, samfunds-, sundheds- og it-videnskabelige samt planlægnings-, interventions- og designorienterede fagområder. Ph.d.-skolen har 5 ph.d.-programmer med hver sine fokuspunkter: Hverdagslivets Socialpsykologi, Information Technology, Læring, Arbejdsliv og Social innovation,Samfund, Rum og Teknologi og Sundhed og Samfund.
Ph.d.-programmer
Forskning i Sundhed og Samfund
Hverdagslivets Socialpyskologi
Information Technology
Læring, Arbejdsliv og Social Innovation
Samfund, Rum og Teknologi
Ph.d.-afhandlinger
Ansøgning og finansiering
-
Ansøgning og optagelse som ph.d.-studerende håndteres direkte ved en af RUC’s fire ph.d.-skoler. Er du interesseret i at vide mere om ansøgning og optagelseskrav skal du derfor tage direkte kontakt til en af de fire ph.d.-skoler. Kontakt til Ph.d.-skolen for Mennesker og Teknologi finder du nederst på siden.
Generelt opslås ledige ph.d.-stillinger løbende her.
Der er ikke faste ansøgningsfrister for ph.d.-stillinger. Ph.d.-stillinger opslås enten med en konkret projektbeskrivelse eller som et tematisk opslag, hvor den studerende selv kan definere sit projekt i relation til et forskningsområde.
-
Hver ph.d.-skole udbyder en eller flere former for finansieringsmodeller. Vi anbefaler derfor, at du søger konkret information ved den ph.d.-skole du ønsker optagelse ved. Overordnet er der fire forskellige måder et ph.d.-studie kan finansieres på ved Roskilde Universitet, derudover har Institut for Mennesker og Teknologi yderligere to måder. Disse gennemgås herunder:
Ph.d.-stipendier finansieret af Roskilde Universitet:
Den ph.d.-studerende indskrives og ansættes af det pågældende institut og ph.d.-skole for en 3-årig periode. Den ph.d.-studerende ansættes i overensstemmelse med AC overenskomsten (Bilag 5). Alle ph.d.-stipendier finansieret af RUC slås op på her.Ph.d.-stipendier finansieret delvist af RUC og en ekstern partner:
RUC går sammen med en ekstern partner (f.eks. offentlig eller privat virksomhed, organisation eller NGO) om at definere et fælles forskningsprojekt. Parterne indgår en samarbejdsaftale og deles om at dække udgifterne til ph.d.-forløbet, som udgangspunkt dækker de to parter en halvdel hver. Den ph.d.-studerende ansættes, som udgangspunkt, på RUC, men hvis der er særlige forhold der gælder, kan den ph.d.-studerende ansættes ved den eksterne partner.Ph.d.-stipendier finansieret helt af en ekstern part:
Denne finansieringsmodel refereres ofte til som den arbejdspladsfinansierede model eller virksomhedsordningen. Virksomheden betaler et uddannelsestilskud til RUC som dækker indskrivning, vejledning, kontor, kursustilskud mv. Den ph.d.-studerende er ansat af sin arbejdsplads, men indskrevet ved RUC. Den ph.d.-studerende kan være indskrevet fra 3-6 år, varigheden besluttes inden indskrivningen. Såfremt uddannelsesforløbet forventes at overskride 3 år indskrives den ph.d.-studerende som deltidsstuderende ved RUC.ErhvervsPhD:
ErhvervsPhD-ordningen støttes og administreres af Innovationsfonden.En ErhvervsPhD er et 3-årigt erhvervsrettet forskningsprojekt. Den ErhvervsPhD-studerende er ansat i den private (eller i nogle tilfælde offentlige) virksomhed, der søger Innovationsfonden om støtte til projektet og den studerende ansættes med løn i virksomheden under hele ErhvervsPhD-projektet. Den studerende deler sin arbejdstid mellem virksomheden og universitetet og bruger al sin tid på ErhvervsPhD-projektet. For at kunne søge midler til et ErhvervsPhD-projekt skal den studerende og virksomheden opfylde nogle specifikke krav. Disse krav er beskrevet i detaljer i deres vejledningsmateriale. Læs mere om ErhvervsPhD-ordningen på Innovationsfondens hjemmeside her.
Særligt for IMT:Ph.d.-studie finansieret af den studerende:
I denne type finansieringsmodel er den ph.d.-studerende ikke ansat ved RUC, men finansierer i stedet selv hele ph.d.-forløbet (også kaldet privatistordningen) og varigheden er 3 år. Det indebærer finansiering af uddannelsesudgifter såsom indskrivning, vejledning, kurser, forsvar mv. Uddannelsesudgifterne er beregnet til ca. 100.000 kroner om året (2023).Ph.d.-stipendie gennem Ph.d.-rådet:
Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning uddeler hvert år ph.d.-stipendier inden for uddannelsesforskning rettet mod folkeskolen. Ph.d.-projekterne skal have fokus på praksisrelevant forskning i den danske folkeskole med henblik på at forbedre udbytte for alle elever. Ph.d.-projekterne skal være organiseret i et samarbejde mellem en professionshøjskole og et universitet og de skal både skabe ny viden inden for didaktiske samt pædagogiske områder og samtidig højne uddannelsesniveauet på professionshøjskolerne. De ph.d.er, der uddannes, skal både under uddannelsen og efterfølgende kunne undervise på professionshøjskolerne og indgå i forskning og udvikling i professionsfeltet.Ph.d.-rådet sekretariatsbetjenes af Aarhus Universitet.
For mere information se: http://www.au.dk/forskudd/uddforsk/forside/
-
Hvis du er indskrevet på ved en ph.d.-uddannelse i Danmark eller udlandet, kan du søge om, at komme til Roskilde Universitet som gæst i 3-6 måneder. Som gæst skal du være tilknyttet en af RUC’s 4 ph.d.-skoler, der vil være vært for dit besøg. Du skal derfor kontakte den enkelte ph.d.-skole relateret til dit forskningsområde.