| Nyhed

Antidepressiva gør ikke dyr gladere: De piller, vi tager, påvirker naturen

Medicinaffald i havet har effekt på adfærd og reproduktion hos både fisk og andre organismer. Men hvad sker der under havoverfladen?
Piller
Rensningsanlæg er ikke designet til at fjerne lægemidlerne helt fra vandet. Medicinen kan derfor påvirke planter og dyr, når spildevandet udledes i naturen. Arkivfoto: Unsplash.com


Artiklen har været bragt på videnskab.dk under 'Forskerne formidler' 4.maj 2024. 

I Europa lever vi i dag op til 30 år længere, end vi gjorde for 100 år siden.

Det skyldes blandt andet alle mulige lægemidler, som også er en af årsagerne til den stigende livskvalitet, vi har opnået i de seneste årtier.

I dag er et liv uden medicin utænkeligt, og medicinforbruget er steget systematisk i de seneste årtier.

Selvom det hjælper os til at leve længere, er der uønskede bivirkninger: 73 procent af de giftige kemiske stoffer i spildevandet kommer fra lægemidler og personlige plejeprodukter. Det viser flere studier (se her og her).

Vi kan også forvente en stigning i brugen af medicin på grund af den længere levetid og især det øgede behov for at behandle aldringsrelaterede og kroniske sygdomme.

I denne artikel vil vi derfor forklare, hvordan vores medicinforbrug påvirker miljøet.
 

Sådan ender medicinrester i naturen

Først og fremmest: Hvorfor finder vi disse kemikalier i spildevandet?

Den orale dosis af lægemidler, eksempelvis antidepressiv medicin, diabetesmedicin og antibiotika, som vi indtager, er ofte meget højere end den dosis, kroppen kan optage og nedbryde.

Det betyder, at når vi bliver syge og tager medicin, så udskiller vi en del af den gennem vores afføring og urin.

Det anslås, at minimum 30 procent og op til 90 procent af de orale doser udskilles i deres aktive form.

Når vi skyller urin og afføring ud med spildevandet til rensningsanlægget, følger resterne af medicinen med.

Men rensningsanlæggene er ikke designet til at fjerne lægemidlerne helt fra vandet. Medicinen kan derfor påvirke planter og dyr, når spildevandet udledes i naturen.

Illustrationen viser, hvordan lægemidlerne transporteres fra vores hjem til rensningsanlæggene og videre ud i naturen.


Svært at fjerne alle slags medicin med én teknik

Det aktive stof i et lægemiddel er designet til at interagere med et specifikt biologisk mål i kroppen.

Det aktive stof forbliver ofte uændret, når det omsættes i kroppen, og har en lang halveringstid.

Bekymringen for lægemidlernes miljøpåvirkning skyldes, at stofferne er svært nedbrydelige udenfor menneskekroppen, hvilket har konsekvenser for miljøet.

Én af de største udfordringer er, at de aktive stoffer i lægemidler har meget forskellige fysisk-kemiske egenskaber, hvilket gør det meget svært at designe en unik teknik, der kan fjerne dem alle fra spildevandet.

Forskere fra Aarhus Universitet er ved at teste en teknik, hvor man anvender ozon og kul til at rense spildevand for medicinrester, og det bliver spændende at følge resultaterne.

Udover menneskeligt affald fra husholdninger bidrager også landbrug, herunder akvakultur, dyrehold og industri, til at lægemidler ender i naturen.

Den største årsag til lægemidler i miljøet i Europa er dog patienternes daglige brug og udskillelse.

Ydermere bliver en stor mængde ubrugte og udløbne lægemidler stadig skyllet ud i håndvasken eller afskaffet som husholdningsaffald.
 

Påvirker reproduktion og adfærd hos fisk

Lægemidler er blevet fundet i overfladevand, grundvand og jord. At det er så udbredt i alle slags miljøer, er en trussel mod både vores sundhed og dyrelivet.

Den lange halveringstid og kontinuerlige frigivelse af lægemidler i spildevand og spildevandsslam betyder, at planter og dyr i lange perioder risikerer at blive eksponeret for flere forskellige lægemidler samtidig.

Forskere har allerede vist, at reproduktionen hos fisk og padder er blevet svækket, fordi dyrene har været udsat for østrogen fra 17 α-ethinylestradiol (EE2) og levonorgestrel. Det er syntetiske steroider, der ofte bliver brugt i præventionsmidler.

Vi ved også, at eksponering for psykofarmaka ændrer adfærden hos fisk ved at gøre dem mere frygtløse og mere aggressive.

Forandringer i reproduktion og adfærd, såvel som andre negative effekter fra lægemidlerne, kan påvirke dynamikkerne blandt dyrene, og potentielt ændre interaktionerne i økosystemet og de goder, som vi mennesker får fra naturen (økosystemtjenester).

Fisk risikerer eksempelvis at akkumulere medicinen i deres væv, når de bliver eksponeret for lægemidler gennem vand, og det kan potentielt også udsætte mennesker for en blanding af lægemidler via fødevarer. Dette skal undersøges grundigt.
 

Henriette Selck - Rubrik
Henriette Selck, professor i økotoksikologi, Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.