Henriette Skjoldager Jørgensen
Har du lyst til at blive klogere på, hvordan vi i Danmark strukturerer vores sundhedsfremme, så bare kom i gang.
Måske savner du nye redskaber og mere viden i dit daglige sundhedsprofessionelle arbejde? Eller måske ønsker du at igangsætte forandringsprocesser i forhold til sundhed for borgere, patienter eller medarbejdere? Så kan Master i Sundhedsfremme være noget for dig.
Master i sundhedsfremme er en tværfaglig, forskningsbaseret uddannelse, hvor du som studerende arbejder problem- og projektorienteret med konkrete problemstillinger inden for sundhedsfremme, og hvor du opnår kompetence til at forholde dig både analytisk og praktisk til sundhedsfaglige problemstillinger.
Uddannelsen bygger på humanistiske og samfundsvidenskabelige tilgange til sundhed, hvor sundhedsfremme forstås som processer, der sætter mennesker i stand til i højere grad at kunne mestre og forbedre egen sundhed, individuelt og kollektivt.
Undervisningen veksler mellem seminarer, projektarbejde og hjemmearbejde, så du kan tilrettelægge din studietid ved siden af dit arbejds- og familieliv. Du kan vælge at tage et kursus eller modul ad gangen, hvis du ikke har mulighed for at tage hele uddannelsen.
En central udfordring i arbejdet med sundhedsfremme handler om en stigende ulighed i sundhed. Master i Sundhedsfremme kvalificerer dig til at identificere ulighed samt forstå ulighedsskabende mekanismer. Du lærer gennem dette at se muligheder for og planlægge sundhedsinterventioner, der mindsker uligheden.
Du får mulighed for at dykke ned i problemstillinger, du selv vælger. F.eks. kan du vælge at lære om grundlæggende principper i sundhedsøkonomisk tænkning og sundhedsøkonomiske strategier. Eller du kan vælge at fordybe dig i narkotika- og alkoholpolitik og lære om skadesreducerende strategier i mødet med rusmiddelbrugere i samfundet.
Du bliver undervist i metoder og tilgange til tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Og vælger du kurset om ledelsesteknologier og evaluering, får du nye perspektiver på forståelsen af styringsformer og ledelse i det sundhedsprofessionelle arbejde.
I dit masterprojekt på 4. modul runder du uddannelsen af ved at skrive en masterafhandling ud fra en selvvalgt problemstilling – enten alene eller sammen med andre studerende i en projektgruppe.
Master uddannelsen henvender sig til en bred gruppe af sundhedsprofessionelle eller andre professionelle, som arbejder med sundhed og sundhedsfremme. De studerende kan derfor have meget forskellig baggrund. Typisk er deltagerne ansat i kommunalt regi (fx en kommunal forvaltning eller et sundhedscenter) samt i behandlingssektoren, men også andet kan være relevant.
Master i Sundhedsfremme kan være relevant for dig, hvis du er optaget af:
• at udvikle en bred tilgang til sundhed og sundhedsarbejde
• at forstå mere af egen praksis ved hjælp af teoretiske perspektiver
• at styrke fokus på betingelser for folkesundhed
• at knytte genoptræning og rehabilitering til hverdagslivet i sin helhed
• at se det som vigtigt med medarbejdertrivsel og sundhed på arbejdspladsen
• at betragte forebyggelse som noget, der handler om andet end livsstilsændringer
• at kunne gennemføre projektledelse på sundhedsfremmeområdet
MSF er en to-årig deltidsuddannelse (60 ECTS), som du kan tage ved siden af dit arbejde. Du vil opleve variation i undervisnings- og læringsformer, herunder vekselvirkninger mellem weekendseminarer, projektarbejde og hjemmestudier. Mellem weekendseminarerne læser vi tekster på både dansk og engelsk, 100-150 sider pr. seminar. Arbejdsbyrden varierer, men du skal regne med at bruge 10-20 timer om ugen på uddannelsen.
Video: Intro til uddannelsen [26:34] >
Hvis ikke du har mulighed for at tage hele uddannelsen på én gang, kan du tage et modul eller kursus ad gangen. For eksempel kan du starte med valgkurset Rusmiddelpolicy og skadesreduktion eller valgkurset Ledelse, teknologi og evaluering. Læs mere om kurserne på study.ruc.dk eller kontakt os, hvis du vil høre mere om mulighederne for at skræddersy din uddannelse.
Der findes forskellige muligheder for at få dækket dele af eller hele prisen for uddannelsen. Læs mere om støttemuligheder.
RUC har et uddannelseskvalitetssystem, som sikrer, at uddannelserne hele tiden har høj kvalitet og løbende udvikler sig.
Sådan arbejder RUC med uddannelseskvalitet
Erhvervserfaring:
Mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter afslutning af adgangsgivende uddannelse.
Relevant erhvervserfaring er erfaring med sundhedsfremme, forebyggelse eller rehabilitering.
Uddannelse:
Bachelor indenfor det humanistiske, samfundsvidenskabelige eller sundheds-/folkesundhedsvidenskabelige område.
Derudover nogle professionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser - læs om hvilke uddannelser.
Ansøgningsfrist: 1. juni 2025 kl. 12.
1. år | 2. år | ||
---|---|---|---|
1. modul | 2. modul | 3. modul | 4. modul |
Kursus Ulighed i sundhed 7,5 ECTS |
Valgkursus Sundhedsøkonomi, forebyggelse, kommunale og regionale indsatser 5 ECTS eller Rusmiddelpolicy og skadesreduktion 5 ECTS |
Kursus Intervention, inddragelse og samarbejde 5 ECTS |
Masterprojekt Genstandsfeltet er sundhedsfremme som social, kulturel, institutionel, tværinstitutionel og/eller politisk praksis. 15 ECTS |
Projektarbejde med en selvvalgt problemstilling i tilknytning til modulets temaer 10 ECTS |
Kursus Analysemetoder, metodologi og videnskabsteori i forskning i sundhedsfremme 5 ECTS |
||
Kursus Metoder i videnskabsteori 7,5 ECTS |
|||
Valgkursus Ledelse, teknologi og evaluering 5 ECTS eller et valgkursus udbudt af Masteruddannelsen i Projekt- og Forandringsledelse 5 ECTS |
|||
Et studieforløb på Master i Sundhedsfremme er fordelt på fire moduler. Hvert modul rummer 15 ECTS point. Læs mere på study.ruc.dk
Har du lyst til at blive klogere på, hvordan vi i Danmark strukturerer vores sundhedsfremme, så bare kom i gang.
På Master i Sundhedsfremme varierer undervisnings- og læringsformen mellem weekendseminarer, projektarbejde og hjemmestudier. Se hvornår der er undervisning, hvornår du skal aflevere opgaver, og hvornår der er eksamen.
EVU – Efter og Videreuddannelsessekretariatet
evu@ruc.dk
Tlf: 4674 3030
Fagligt indhold
Professor Karen Christensen // Tlf.: 4674 2616 // E-mail: karench@ruc.dk
Læs om betalingsbetingelser for masteruddannelser på RUC og om de forskellige muligheder for at få dækket hele eller dele af prisen for uddannelsen.
Søg optagelse ved at udfylde og indsende vores ansøgningsskema. Fra du begynder at udfylde skemaet, har du 1 time til at gøre det færdigt, herefter lukker vinduet.