Kurset ”Inddragelse der virker” henvender sig til dig, som arbejder i sundhedssektoren, for eksempel som sygeplejerske, udviklingskonsulent, socialrådgiver, ergoterapeut, eller støttekontaktperson.
På kurset får du ny viden om inddragelse af borgere og patienter i den offentlige sektor, f.eks. sundhedsvæsenet. Formålet er, at du skal kunne udvikle, afprøve og evaluere din egen inddragelsesindsats. Du lærer at forstå inddragelse i lyset af samfundsmæssige, organisatoriske og sociale baggrunde for inddragelse og metoder til at tilrettelægge indsatser.
På kurset ser vi på inddragelse af borgere i velfærdsindsatser og vi ser på behandling i relation til et tværprofessionelt og tværsektorielt arbejde sammen med patienter, pårørende og borgere. Kurset inddrager betydningen af et helhedsorienteret blik på patienten, og tager udgangspunkt i konkrete erfaringer med for eksempel inddragende tiltag fra praksis af både eksperimenterende og ’best practice’ karakter.
Du arbejder på kurset specifikt på at udvikle kompetencer i, hvordan du som professionel kan designe en meningsfuld inddragelsesindsats i din egen organisation.
Kompetencer og færdigheder
Det får du med fra kurset:
- Du vil kunne producere viden om forskellige perspektiver ved inddragelse af borgere i velfærds- og behandlingsarbejdet.
- Du vil kunne reflektere over din egen viden, rolle og position i professionelt arbejde med inddragelsestiltag.
- Du vil blive i stand til at inddrage viden fra kurset for at arbejde professionelt og reflekteret med inddragelsesprocesser i din egen organisation.
- Du vil blive i stand til at udvikle, afprøve og evaluere et design til brugerinddragelse
Fakta om kurset
Undervisning: Kurset afvikles over tre kursusgange samt eksamen: Kursusdatoer offentliggøres når de foreligger
Niveau: master, 5 ECTS
Undervisningssprog: dansk
Ansøgningsfrist offentliggøres, når datoen foreligger
Pris: 8.000 kr
Praktiske oplysninger
-
Erhvervserfaring:
Mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter afslutning af adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring er ansættelse som sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut, udviklingskonsulent m.fl. i kliniske kontekster indenfor det somatiske, psykiatriske eller kommunale sundhedsvæsen.Uddannelse:
Ansøgeren skal minimum have bestået uddannelse indenfor følgende område:
Diplomuddannelser:- Sundhedsfaglig diplomuddannelse
- Pædagogisk diplomuddannelse
Professionsbacheloruddannelser:
- Sygeplejerske
- Fysioterapeut
- Ergoterapeut
- Ernæring og sundhed
- Jordemoder
- Psykomotorisk terapeut
- Socialrådgiver
Bacheloruddannelser:
- Humanistisk, samfundsvidenskabelig, sundhedsvidenskabelig eller kunstnerisk bacheloruddannelse
-
Kurset er 5 ECTS, hvilket svarer til en arbejdsbelastning på 135 timer, da ét ECTS svarer til 27 timer. De 135 timer dækker al aktivitet i forbindelse med kurser, herunder afvikling, forberedelse, øvelser, læsning mv.
Bemærk, at det er meget individuelt hvordan den enkelte har behov for at forberede sig til undervisning. Nedenstående fordeling af timerne er derfor blot et estimat:- Seminardeltagelse inkl. forelæsninger, oplæg, klyngearbejde (3x7.5t): 22.5 timer
- Planlægning, gennemførelse og refleksion af afprøvninger og studenteroplæg, (3x10t): 30 timer
- Forberedelse og læsning til undervisning (3x18t): 54 timer
- Eksamen: 28.5 timer
I alt: 135 timer
-
Undervisningen er tilrettelagt som aktionslæring, hvilket betyder at teorier, modeller og begreber bruges til at perspektivere og udvikle aktuel praksis.
Kurset afvikles over 3 hele kursusdage samt én eksamensdag.
Undervisningen vil foregå som en hybrid af;- Forelæsninger
- Deltagerstyrede oplæg
- Case- og praksisanalyser
- Øvelser
Eksamen består af en individuel mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt med omfangsbegrænsninger eller baseret på en disposition.
Læs mere om kurset og eksamen på study.ruc.dk
-
Undervisningsdage:
Kurset afvikles over tre kursusgange samt eksamen i efteråret 2024:
Mandag 4/11 (1. kursusgang)
Fredag 15/11 (2. kursusgang)
Lørdag 16/11 (3. kursusgang)
Torsdag 12/12 (Mundtlig eksamen)Sted: Undervisningen foregår fysisk på RUC, nærmere information følger.
-
Modulet koster 8.000 kr.
Hvis din arbejdsplads skal betale, så oplyser du blot din arbejdsplads adresse og evt. EAN-nr. på ansøgningsskemaet.
Kontakt
Modulansvarlig:
Professor Karen Christensen
Kontakt:
Mastersekretariatet på Institut for Mennesker og Teknologi
imt-master@ruc.dk
Tlf.: 4674 3030
Ansøgning
Ansøgningsfrist til modulet offentliggøres, når datoen foreligger.
Der er plads til 25 deltagere på holdet, og holdet fyldes op efter ”først til mølle-princippet” blandt kvalificerede ansøgere.
Modulet aflyses, hvis der er færre end 12 tilmeldte.