-
<i></i>
- Intro
- Bacheloruddannelser
- <i></i>
- Arrangementer
- Studiestart
- Kontakt
-
- <i></i>
- <i></i>
- <i></i>
- <i></i>
- Nyheder
-
Åben og involverende forskning
Videndeling
Dette rummer et kæmpe potentiale for universitetets forskning. Vi tror på, at de vigtigste spørgsmål og de bedste svar opstår i samspillet mellem universiteter, individer, virksomheder og organisationer. Andres erfaringer kan pege på relevante problemstillinger og kvalificere løsninger i samspil med universitetet.
Involvering
Vi involverer omverdenen i vores forskning. Både i afdækning og forståelse af problemets karakter og i dialogen om mulige løsninger til gavn for såvel det nære samfund som resten af verden. Og vi udvikler konstant nye måder at interagere med vores omverden på, for vi vil have universitetet endnu længere ud i verden og verden endnu længere ind på universitetet. Alle skal kunne trække på den viden, vi skaber på RUC, og vi skal kunne trække på viden fra alle.
Vi skaber viden og deler den med samfundet
45 mio. kr. til forskning i bæredygtige fødevaresystemer
Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra EU som ledende partner i et nyt forskningsprojekt med en samlet bevilling på 45 millioner kroner. Projektet skal styrke tværfaglig forskning i bæredygtige fødevaresystemer i samarbejde med førende europæiske universiteter.
Fund af gen kan hjælpe danskere med kronisk tarmsygdom
Forskere har fundet et gen, der er afgørende for at udvikle tarmbetændelse, som ca. 40.000 danskere lider af.
Danske forskere skal lede et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter
Roskilde Universitet er blevet tildelt redaktørrollen for det højest estimerede tidsskrift inden for forskning i offentlig forvaltning i verden. RUC er det første universitet uden for USA, der får æren, og det kommer ovenpå en årrække, hvor danske universiteter har bevæget sig op blandt de førende på området.
Ny forskning: Sådan kan fodbold skabe social forandring
Fodbold er mere end et spil. I et nyt erhvervs-ph.d.-projekt støttet af Innovationsfonden undersøger Aske Tybirk Kvist fodboldklubben Nørrebro United, og hvordan foreningslivet kan bidrage til at skabe social forandring.
»Min forskning giver kun mening, hvis der i fremtiden er nogle patienter, der får en bedre prognose«
30-årige Fatima AlZahra’a Alatraktchi er allerede et velanskrevet navn i forskerverdenen for sit arbejde med at opspore helt tidlige sygdomstegn hos mennesker. Hendes forskning har nu ført hende til RUC, hvor hun glæder sig til at arbejde med forskere uden for sin egen faglighed.
Mellemøstforsker viser os fortidens revolutionære
Sune Haugbølle er med nye kilder og en lang række interviews med kernepersoner, der hidtil har været tavse om deres fortid, i gang med at afdække koblinger mellem den danske og arabiske venstrefløj i 1960’erne og 70’erne. Forskningen kan gøre os klogere på nutidens politiske aktivister i Mellemøsten.
Ny undersøgelse viser sammenhæng mellem miljøforurening og migræne
Miljøforurenende stoffer som parabener, pesticider og andre kemikalier kan påvirke smertebaner og have betydning for migræne, viser nyt studie.
Forskningsprojekt undersøger mulig nedbringelse af plast- og tekstilforbrug på hospitaler
Lektor Kristian Syberg fra Roskilde Universitet skal både stå i spidsen for det ene forskningsspor i et stort partnerskab om genbrug af plast og tekstil og for forskningsprojekt om forbrug af samme materialer i sundhedssektoren.
Sygehus-robotter skal ses efter i sømmene
Med en million-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond i ryggen skal et nyt unikt studie undersøge, hvor godt robotter løser deres opgaver på sygehusene.