Ny forskning: Hvordan påvirker ekkokamre og alternative nyheder den offentlige debat?

Er offentligheden polariseret, og hvilke borgere vender medierne ryggen eller flytter sig til alternative nyhedsmiljøer? Og hvad betyder det for den offentlige debat? Det skal to nye projekter søge svar på med nye computerdrevne metoder og tværvidenskabelige analyser. 

Begge projekter har fået millionbevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond og ledes af lektor i nyhedsforskning, Eva Mayerhöffer.

”Begge projekter har fokus på at forstå, hvordan det ændrede digitale nyhedslandskab i Danmark påvirker den offentlig debat, politisk informationssøgning og politisk meningsdannelse,” forklarer Eva Mayerhöffer.

Temaerne bygger videre på arbejdet fra det eksisterende forskningsprojekt AlterPublics, som Mayerhöffer står i spidsen for.

AlterPublics kortlægger digitale modoffentligheder ved at undersøge, hvordan forskellige aktører deler alternativ information – det vil sige information, der positionerer sig mod mainstream – på forskellige sociale medieplatforme. I dette projekt har forskerne fx undersøgt deling af corona-skeptiske, pro-russiske, migrationskritiske og andre former for ekstrem partiske (højre- eller venstreorienterede) nyheder.

Hvem bruger alternative nyheder?

I det nye projekt med titlen ”Digital Alternative News Use in Denmark” (AlterUse) vil forskerne gennemføre den første omfattende analyse af, hvordan alternative online nyhedskilder bruges i Danmark. 

”I AlterUse-projektet vender vi blikket mod brugersiden og kigger på, i hvilken grad og hvordan mediebrugere i Danmark tilgår alternativ information, og hvordan de indgår i deres bredere digitale informationssøgningsmønstre,” siger Eva Mayerhöffer.

Ifølge forskeren tilbyder det digitale medielandskab i dag et hav af forskellige og utraditionelle informationskilder, herunder udbydere af såkaldte alternative nyheder, der ofte har som erklæret mål at gå imod mediernes såkaldte mainstream.

Forskningen viser dog, at alternative nyhedskilder ikke kun bidrager med nye stemmer og perspektiver, men at de også bringer misvisende eller decideret falske nyheder, såvel som ekstremt partiske, hadefulde og konspiratoriske budskaber. 

Alligevel ved vi fortsat forholdsvis lidt om, hvem brugerne af alternative nyhedskilder er, hvordan de finder frem til disse kilder, og hvordan de forholder sig til dem. For at få svar på disse spørgsmål anvender forskerne i projektet en kombination af interviews, spørgeskemaer og nye redskaber som web-tracking. Tilsammen skal disse metoder give en dybere og samlet forståelse af danskeres brug af alternative online nyhedskilder.

Hvordan opstår ekkokamre?

Eva Mayerhöffers andet nye projekt har titlen “Echo chambers revisited: Modelling polarization dynamics on Danish social media” (#Echopol) og gennemføres i samarbejde med lektor i datalogi Jens Ulrik Hansen.

Projektet vil opkvalificere den akademiske og offentlige debat om såkaldte digitale ekkokamre, hvor borgere isolerer sig med deres meningsfæller og udvikler stadigt mere ekstreme holdninger. Ekkokamre bliver således set som en væsentlig del af en mere overordnet udvikling med øget politisk polarisering og fjendtlighed i den offentlige debat.

”Vi vil undersøge, hvordan forskellige aktører – fx borgere, meningsdannere, influencere, medier og politikere – opsøger og deler information på digitale platforme, og hvilke konsekvenser det kan have for politisk holdningsdannelse,” forklarer Eva Mayerhöffer.

Projektet kombinerer store datasæt fra sociale medier og spørgeskemaundersøgelser med teoretiske antagelser om menneskelig adfærd og holdningsdannelse. Gennem agent-baserede modelsimulationer vil projektet frembringe ny viden om, hvordan brugere kan havne i digitale ekkokamre og undersøge, hvorvidt dette rent faktisk bidrager til mere ekstreme holdninger.

”Forskellige digitale og data-drevne metoder er essentielle i projektet for at bringe forskellige data og teorier om ekkokamre sammen. Således er projektet både ambitiøst og fundamental tværvidenskabelig,” siger Jens Ulrik Hansen

Begge projekter er med til at styrke Roskilde Universitets forskning i digitale offentligheder og konsekvenserne af digitale teknologier - og begge projekter er tilknyttet RUC's Center for Digital Citizenship.