Der mangler stemmer i dagbladenes klimadækning
Medierne spiller en afgørende rolle, når det kommer til at informere offentligheden om klimaforandringerne. Ny forskningsartikel i tidsskriftet Journalistica sætter fokus på dagbladenes udfordringer med at dække klimaområdet.
Undersøgelsen er baseret på en kvantitativ indholdsanalyse af danske dagblades klimadækning fra 2018 til 2021.
”Dækningen er enten emnestyret eller begivenhedsstyret. Forskellen er, at mediedækningen er mere politisk når den er begivenhedsstyret, men når omtalen ikke er koblet til en konkret begivenhed, så bliver dækningen bredere. Der kommer kort sagt flere stemmer ind i dækningen og ikke kun politikere og eksperter som kilder,” siger Line Weldingh, som er ph.d.-studerende på Roskilde Universitet og forfatter til forskningsartiklen.
Analysen viser, at emnestyret klimajournalistik fylder en smule mere end den begivenhedsstyrede dækning. Og der bliver generelt brugt få almindelige mennesker påvirket af klimaudfordringer som kilder i historierne.
”Når dagbladene bevæger sig ud over begivenhederne og fx beslutter at have et tilbagevendende tema, hvor de fokuserer på klima, så bringer de også flere og nye stemmer ind i dækningen. Det kunne fx være på kulturområdet eller ved at bruge flere almindelige mennesker som kilder – eller ved at lave guides og andre typer historier,” forklarer Line Weldingh.
Blandt eksemplerne nævner hun også forbruger- og livsstilshistorier, portrætter, artikler om borgere, der er selvforsynende og artikler om, hvordan man italesætter klimakrisen over for børn.
I alles interesse at flere bliver hørt
Overordnet er klimadækningen præget af elitekilder – det vil sige politikere, erhvervsfolk og eksperter. Almindelige mennesker får ikke meget taletid, men dog en smule mere når journalistikken ikke er koblet op på en konkret begivenhed.
”Det betyder noget, hvem der er med til at definere problemet – dvs. hvem der er kilder på historierne. NGO’er kommer for eksempel lidt mere i spalterne, hvis de selv har lavet en undersøgelse, men ellers får de ikke meget taletid,” siger Line Weldingh.
Og hun fortsætter:
”Det må være i alles interesse, at andre end politikere og erhvervsfolk har en stemme på klimaområdet.”
Læs forskningsartiklen her.