Bibliotekets formål og arbejdsplan
Bibliotekets paragraffer i RUC's vedtægter
Kapitel 11
Roskilde Universitetsbibliotek
§ 45.
Roskilde Universitetsbibliotek er et offentligt forskningsbibliotek og udgør en del af Roskilde Universitet. Universitetsbibliotekets drift og ledelse varetages af Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitetsbibliotek efter aftale med Roskilde Universitet.
Stk. 2. Universitetsbiblioteket har til formål:
- at give videnskabelige medarbejdere og studerende ved Roskilde Universitet adgang til den information og de informationsbærende materialer, der er nødvendige for forskning og undervisning, samt sikre information om og adgang til Roskilde Universitets medarbejder- og studenterforskning,
- som offentligt forskningsbibliotek at stille sine samlinger til rådighed for eksterne brugere, herunder regionale forsknings- og undervisningsinstitutioner, erhvervsliv og borgere,
- at indgå i det samlede nationale og internationale bibliotekssamarbejde og
- at drive forsknings- og udviklingsarbejde inden for bibliotekets fag- og funktionsområder.
§ 46.
Den biblioteksfaglige ledelse varetages af Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitetsbibliotek efter aftale med Roskilde Universitet. Den daglige personalemæssige ledelse varetages af en bibliotekschef efter delegation fra Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitetsbibliotek samt universitetsdirektøren.