Bæredygtig bynær naturturisme
Innovation og udvikling af bæredygtig bynær naturturisme
Urban økoturisme er på mange måder et uudforsket område, som endnu ikke promoveres i Danmark. Men de mange natur- og nationalparker i Danmark, de store naturområder lokaliseret tæt på turismeorienterede byer åbner op for nye muligheder for, hvordan man opfatter, udfører og kombinerer turisme i byerne.
På baggrund heraf, har forskere fra RUC, Københavns Universitet og tegnestuen Norrøn, igangsat projekt INUT. Det overordnede formål med projektet er at udvikle en skalerbar participatorisk model for udvikling af kommerciel urban økoturisme.
Projektet vil tage udgangspunkt i Nationalpark Skjoldungernes Land og Naturpark Amager.
Områdernes narrativer, lokale identiteter, sociale, materielle og naturmæssige ressourcer vil blive kortlagt med henblik på at fremhæve de to områders turismepotentialer. Hertil skal lokale/regionale private og offentlige aktører udvikle en model for bæredygtig urban naturturisme med fokus på infrastruktur, arkitektoniske faciliteter og produktudvikling. Turistguiderne har til opgave at udvikle prototyper for urbane økoturisme produkter som promoverer bæredygtig adfærd blandt de besøgende.
Målet for projektet er at inspirere andre nationale og internationale turismeprojekter, incoming bureauer og investorer, til at udvikle urban økoturisme, promovere de turismeprodukter der udvikles i projektet og udføre de fysiske infrastrukturer som udvikles i prospektet. Dertil håber vi at projektet vil få Danmark på verdenskortet som en grøn, innovativ turismedestination i verdensklasse.
Projektet er finansieret af Innovationsfonden og løber fra januar 2017 til december 2019.
Nationalpark Skjoldungernes Land
Nationalparken rummer enestående natur med løvskov,e strandenge, kystskrænter, øer, holme og et enestående fugleliv, nogle af de smukkeste landskaber i Danmark og kulturhistorie, hvor har mennesker efterladt sig spor siden oldtiden og sagn om de første konger.
Naturpark Amager
Naturpark Amager er 3.500 ha sammenhængende landskab, en naturperle med masser af natur- og friluftsoplevelser mindre end en halv times gang fra Københavns Rådhusplads.
Mere om INUT projektet
-
Udvalgte artikler om NORRØNs destinationsudviklings forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land – Den Blå Ringborg.
En blå ringborg kan beskytte vikingeskibshallen
Norrøn har tegnet forslaget for Nationalpark Skjoldungernes Land og Innovationsfonden som et rent ideprojekt.Se Politiken (kun for abonnenter): En blå ringborg kan beskytte vikingeskibshallen
Genialt løsningsforslag: Ringborg skal redde vikingeskibsmuseetVikingeskibsmuseet i Roskilde har siden stormen Bodil i 2013 været hårdt plaget af vandskader. Et nyt forslag kan redde museets fremtid.
Se Lorry: Genialt løsningsforslag: Ringborg skal redde vikingeskibsmuseet
Idé: Ringborg kan sikre vikingeskibeEn ring rundt om Vikingeskibsmuseet kan være en måde at sikre museet mod stigende vandstand og samtidig give et helt nyt udtryk. Tegnestuen Norrøn har ladet sig inspirere af vikingetidens ringborge, som i dette tilfælde skal holde vandet og ikke fjenderne ude.
Se Dagbladet Roskilde: Idé: Ringborg kan sikre vikingeskibe
Vikingeprojekt tæmmer havvand med cirkelslagTegnestuen NORRØN foreslår en ringborg som et cirkelslag omkring Vikingeskibsmuseet. Ringborgen iscenesætter på én og samme tid fortællingen om Roskildes sagnomspundne skjoldunger og stormflodssikrer museet. Idéen opstod i forbindelse med et fondsprojekt, der skal fremme bæredygtig turisme i Danmark.
Se Innovationsfonden: Vikingeprojekt tæmmer havvand med cirkelslag
-
-
Naturpark Amager
- Det menneskeskabte land
Identitetsudvikling af Naturpark Amager, Norrøn (43 MB)
Naturpark Amager - Fase 1 - Forståelse (48 MB)Nationalpark Skjoldungernes Land
- Et sagn i live
Identitetsudvikling af Nationalpark Skjoldungernes Land, Norrøn (43 MB)
Nationalpark Skjoldungernes Land - Fase 1 - Forståelse (57 MB) -
For yderligere information vedrørende INUT, kontakt venligst:
Jane Widtfeldt Meged
Projektleder af INUT, Lektor
Institut for Mennesker og Teknologi
Roskilde Universitet
Universitetsvej 1,
P.O. Box 260,
4000 Roskilde
E-mail: janewm@ruc.dk
Tlf: +45 46742827Bliv tilknyttet projektet
Som national/naturparkaktør er det muligt at blive tilknyttet INUT projektet, og blive inviteret til eksklusive arrangementer.
Organisation
Work Package 1: Destinationsudvikling
Tegnestuen Norrøn og partnere vil udforske lokale interessenter, turister og beboere for at skabe narrativer og identiteter i relation til de fysiske infrastrukturer, og lave et prospekt for destinationsudvikling i de to parker.
Work Package 2: Produktudvikling
Turistførere/iværksættere uddannes og efteruddannes i bæredygtig bynær naturturisme og entreprenørskab. Uddannelserne afholdes på Turistføreruddannelsen, RUC og med Skovskolen under Københavns Universitet. Mindst fem innovative turprodukter udvikles og afprøves i de to parker i samarbejde med private incomingbureauer.
Work Package 3: Udvikling af skalerbar model
Forskere evaluerer arbejdspakke 1-2, laver litt. review og udvikler en skalerbar model for innovation i bæredygtig, bynær naturturisme, i form af Blue Print og værktøjskasse til private/offentlige aktører. Tre videnskabelige artikler produceres.
Work Package 4: Formidling og netværksopbygning
Netværk, populær formidling og videreførelse af projektet sikres løbende i forhold til eksterne investorer og interessenter fra andre parker.
Partnere
Roskilde Universitet
Jane Widtfeldt Meged – IMT, RUC
Jane Widtfeldt Meged janewm@ruc.dk er lektor, ph.d. på Turistføreruddannelsen, Institut for Mennesker og Teknologi på RUC. Hendes forskningsområder inkluderer turisme, performance, oplevelser, arbejdsliv og deleøkonomi.
Janes rolle i projektet
Jane er projektleder I INUT projektet, og deltager samtidig i tre arbejdspakker. I WP 2 bidrager hun til udviklingsprojektet ”innovation af guidede bynære natur ture” målrettet færdiguddannede guide-entreprenører samt til et kompetencegivende modul målrettet de studerende på Turistføreruddannelsen, Roskilde Universitet og Skovskolen, Københavns Universitet. I WP 3 bidrager hun til forskningsprocessen og forskningsartikler med fokus på guiders innovative rolle samt som formidlere af bæredygtig turisme. Endelig assisterer og bidrager hun med at opbygge netværk og sikre formidlingen af INUT i WP 4.
Jesper Holm – IMT, RUC
Jesper Holm jh@ruc.dk er lektor på Institut for Mennesker og Teknologi, RUC. Han forsker inden for følgende områder: Miljøkommunikation, miljøpolitik, politiske strategier, virksomheders miljøstrategier i relation til interessenter, development of technology and environmental performance, bæredygtig omstilling, statsteori, sundhedsfremme, politik i grænseflade til miljø og natur.
Jespers rolle i projektet
Jespers aktiviteter i INUT-projektet omfatter bl.a. at etablere den teoretiske ramme, definitioner og principper for bæredygtig bynær økoturisme, der danner grundlaget i projektet (i samarbejde med Berit Kaae fra KU). Desuden skal Jesper evaluere Norrøn arkitekters arbejde med design af rum og narrativer. I WP 2 er Jesper ansvarlig for faglige indspil til bæredygtig bynær økoturisme i efteruddannelse af guider. I WP 3 er der fokus på en evaluering af den overordnede processer i projektet og på at sammenfatte og overføre projektets resultater i Blueprint og til Tool Kit for andre parkområder, samt producere et antal videnskabelige papers og præsentationer
Susanne Haraszuk, leder af turistføreruddannelsen, RUC
Susanne Haraszuk susanhar@ruc.dk, er Master i Oplevelsesledelse (MOL) (2013) og Cand.comm. m. Geografi (1987). Siden 2003 har Susanne Haraszuk været leder af Turistføreruddannelsen på RUC og hendes seneste ledelseserfaring er blandt andet som koordinator af Summer Course in Danish Language and Culture (RUC 2016). Hendes seneste forskningsarbejde er "Tourism Innovation Management Fehmarnbelt" (2013-2015), EU-Programme for Regional Development, og Den lærerige miljøoplevelse.
Susannes rolle i projektet
Susanne Haraszuk er ansvarlig for planlægning og implementering af et nyt undervisningsmodul for studerende ved Skovskolen og ved Turistføreruddannelsen samt udvikling af et nyt undervisningsmodul for guide-entreprenører.
Henriette Brink, IMT, RUC
Henriette Brink henriettekraghbrink@gmail.com er Cand.mag. i historie og exam. turistfører. Ejer og leder af to virksomheder i turistbranchen. Henriette Kragh Jacobsen arbejder med mundtlig og skriftlig formidling både som historiker og som turistguide, ligesom hun underviser og har erfaring som projektleder.
Henriettes rolle i projektet
Henriette Brink er projektkoordinator og fungerer i WP 2 som både udvikler af ny undervisning og som underviser. Henriette vil endvidere indgå i udviklingen af nye turprodukter sammen med de øvrige medvirkende guide-entreprenører.
Københavns Universitet
Berit Charlotte Kaae, KU Science
Berit Charlotte Kaae bck@ign.ku.dk er senior forsker i turisme og friluftsliv. Hendes primære forskningsområder er bl.a. havfriluftsliv, maritim fysisk planlægning (MSP), innovation og udvikling af nye frilufts- og turismeoplevelser, lokalbefolkningens holdninger til turisme, sociale påvirkninger fra turisme og tilpasningsstrategier, bæredygtig turisme, turismeindikatorer.
Berits rolle i projektet
Berits aktiviteter i INUT-projektet omfatter bl.a. at etablere den teoretiske ramme, definitioner og principper for økoturisme, der danner grundlaget i projektet (i samarbejde med Jesper Holm fra RUC) under WP 3. I WP 3 er der fokus på en evaluering af den overordnede proces i projektet (med Jesper fra RUC) og for at sammenfatte og overføre projektets resultater i videnskabelige papers og præsentationer.
Ole Hjorth Caspersen, KU Science
Ole Hjorth Caspersen ohc@ign.ku.dk Seniorforsker med forskningserfaring indenfor landskabsanalyse og landskabskaraktervurdering. OHC ´s forskningsområde omfatter udvikling of planimplementering af natur- og nationalparker.
Ole Hjorth Caspersens rolle
Ole Hjorth Caspersens rolle i projektet er at medvirke til brugeranalyser og vurdering af bruger præferencer og behov. Derudover medvirker OHC i udviklingen af et blueprint baseret på erfaringer fra udviklingen af Nationalpark Skjoldungelandet og naturpark Amager.
Anton Stahl Olafsson, KU Science
Adjunkt Anton Stahl Olafsson asol@ign.ku.dk er cand. scient (2007) i Geografi & Geoinformatik, og Ph.d. (2012) fra Skov & Landskab, Københavns Universitet. Han arbejder med planlægning, forvaltning og rumlige analyser i relation til landskabsforvaltning, grønne strukturer, friluftsliv, havfriluftsliv, natursyn, bæredygtig transport og cykling.
Antons rolle i projektet
Anton arbejder med en lokal kortlægning af stedsværdier og narrativer i de to case-områder:
Nationalpark Skjoldungernes Land og Amager Naturpark. Kortlægningen er bygget op omkring et såkaldt borgerinddragelses GIS – eller PPGIS som er en online kortbaseret platform. Her vil forskellige brugere og stakeholders havde mulighed for at identificere og kortlægge stedsværdier i parkerne baseret på egne forudsætninger og ideer. Kortlægningen vil blive brugt som input til udviklingen af narrativer for
parkerne.
NORRØN
NORRØNs rolle i projektet
NORRØN indgår i INUT projektet som erhvervspartner. De ønsker igennem projektet, at udpege et sammenbindende narrativ for henholdsvis Nationalpark Skjoldungernes Land og Naturpark Amager. Narrativerne udpeges på baggrund af kortlægning og analyse af de eksisterende fysiske strukturer, samt de immaterielle fortællinger. Med et stærkt narrativ ønsker de at kunne skabe en fælles identitet, der kan danne grundlag for udpegningen af parkernes fremtidige udviklingspotentialer. Hele projektet indskriver sig i den overordnede dagsorden, om hvordan man implementerer bæredygtig bynær turisme. En opgave der grundlæggende søger, at skabe balance mellem følsom natur, lokalbefolkning og økonomisk vækst.
Marco Berenthz, arkitekt MAA, partner og medejer NORRØN
Marco er stifter og partner i tegnestuen NORRØN. Han er ansvarlig for række projekter der udelukkende beskæftiger sig med destinationsudvikling inden for turisme og oplevelsesøkonomi. Hans tilgang tegner NORRØNs arbejdsmetode der tager udgangspunkt i stedets iboende kvaliteter. Projekterne har det l fælles at de alle er udviklet med en høj grad af “stedsans” der søger at iscenesætte de iboende fortællinger som løftestang for den fremadrettede udvikling. Sideløbende er projekterne som oftest udviklet med en høj grad af inddragelse af bygherren, som ofte er en blanding af ildsjæle, organisationer, offentlige instanser og fonde. Ambitionen er at frembringe projekter hvor det enkelte sted kan genkende sig selv i det endelige projekt. Marcos ekspertiseområde er strategisk udvikling, hvor den stærke fortælling og det klare arkitektoniske greb er i fokus.
Poul Høilund, arkitekt MAA, partner og medejer NORRØN
Poul Høilund D. Cruise har stiftet og siden drevet tegnestuen NORRØN, som beskæftiger sig med destinationsudvikling. Poul er uddannet arkitekt ved Kunstakademiets Arkitektskole med udvekslingsophold i henholdsvis Japan og New York. I 2009 blev Poul optaget i det internationale magasin WALLPAPERS Graduate Directory, som særlig interessant nyuddannet arkitekt. I perioden 2007 l 2013 var Poul ansat ved Svendborg Architects, som både skitserende arkitekt, sags arkitekt og projektleder med deltagelse i projekter fra idéskitse l færdigt byggeri. Derudover varetager Poul opgaver indenfor tegnestuens kunstneriske pro l, strategi og daglig ledelse. Udover at arbejde som praktiserende arkitekt underviser Poul på Kunstakademiets Arkitektskole (2008).
Anna Maria Indrio, arkitekt MAA, partner NORRØN
Anna Maria Indrio indtrådte pr. 1. september 2015 som partner i NORRØN, efter 25 års erfaring som toneangivende partner i Danmarks største tegnestue, C.F. Møller. Hun har ledet vanskelige designprocesser i en lang række projekter i både ind- og udland som bl.a. omfatter museer, hoteller, bolig- og erhvervsbyggeri, laboratoriebyggeri og undervisningsinstitutioner, planlægning og design. I disse projekter har hun været ansvarlig for samtlige faser fra konkurrencen l færdig byggeri, og er dybt engageret i alle face er af processen. Endvidere har Anna Maria Indrio deltaget i adskillige faglige sammenhænge som underviser, censor, foredragsholder, skribent og bestyrelsesmedlem.
Pil Whitta Andersen, Architect MAA, Project Manager NORRØN
Pil arbejder som projektleder på tegnestuen NORRØN, der specialiser sig I destinationsudvikling. Som projektleder håndtere Pil de strategiske udviklingsprojekter på tegnestuen. Projekterne har det til fælles, at de alle er udviklet med en høj grad af “stedsans” der søger at iscenesætte de iboende fortællinger som løftestang for den fremadrettede udvikling.