Udpegnings- og indstillingsorganer på Roskilde Universitet
Når der skal findes nye eksterne medlemmer til Roskilde Universitets bestyrelse følges bestemmelserne i universitetsloven og Roskilde Universitets vedtægt om indstilling og udpegning af eksterne medlemmer og bestyrelsesformand.
Roskilde Universitets indstillingsorgan indstiller på baggrund af en offentlig annoncering medlems- og formandskandidater til Roskilde Universitets udpegningsorgan, som foretager den endelige udpegning.
Funktionsperioden for medlemmerne af såvel indstillings- som udpegningsorganet er 4 år. Genudpegning kan finde sted 1 gang, således at medlemmerne højst kan være udpeget i en sammenhængende periode på 8 år.
Procedure for udpegning
Udpegningen af nye eksterne bestyrelsesmedlemmer og -formand følger universitetslovens bestemmelser og universitetets egne procedurer ved nedsættelse af et indstillingsorgan og et udpegningsorgan. Indstillingsorganet udarbejder en kompetencebeskrivelse for den ledige, eksterne medlems- eller formandspost. På den baggrund annonceres der offentligt efter kandidater til bestyrelsesposten. Med udgangspunkt i de indsendte indstillinger udarbejder indstillingsorganet en indstilling på to kandidater af forskelligt køn for hver ledig plads i prioriteret rækkefølge.
Udpegningsorganet træffer på baggrund af de fremsendte indstillinger beslutning om udpegning af det nye eksterne bestyrelsesmedlem eller -formand.
Ved udpegning af en bestyrelsesformand udpeger udpegningsorganet på baggrund af indstillingen fra indstillingsorganet den af de to kandidater, der vurderes at have de bedste kompetencer til hvervet som bestyrelsesformand, til Uddannelses- og Forskningsministerens godkendelse.
Alle interessetilkendegivelser vil blive behandlet fortroligt. Læs mere om RUC's behandling af dine personoplysninger.
Roskilde Universitets indstillingsorgan
- Formand: Carsten Toft Boesen, Adm. direktør, NIRAS Gruppen A/S
Udpeget af Roskilde Universitets Udpegningsorgan.
- Lisbeth Lollike, Eksternt bestyrelsesmedlem.
Udpeget af Roskilde Universitets bestyrelse.
- Kirsten Hvenegård-Lassen, Internt bestyrelsesmedlem.
Udpeget af Roskilde Universitets bestyrelse.
- Hans Müller Pedersen (Direktør for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen)
Udpeget af Uddannelses- og forskningsministeriet som ministeriets repræsentant.
- Mette Rose Skaksen, Vicedirektør hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Udpeget af Udpegningsorganet.
- Per Bennetsen, Adm. direktør i Region Sjælland.
Udpeget af Udpegningsorganet.
Roskilde Universitets udpegningsorgan
- Formand: Jan Hendeliowitz, Regionsrådsmedlem, Region Sjælland, Socialdemokraterne.
Udpeget af rektoratet efter indstilling fra institutlederne.
- Anette Christiansen, Miljøchef, Landbrug og Fødevarer.
Udpeget af rektoratet efter indstilling fra institutlederne.
- Claus Niller, Rektor på Roskilde Katedralskole.
Udpeget af rektoratet efter indstilling fra institutlederne.
- Eva Egesborg, Public Diplomacy & Communications Adviser, UN City.
Udpeget af rektoratet efter indstilling fra institutlederne.
- Lars Paludan Müller, Kunde & Produktchef, Chefpsykolog, Prescriba.
Udpeget af rektoratet efter indstilling fra institutlederne.
- Janne Gleerup, Medarbejderrepræsentant/lektor.
Udpeget af Hovedsamarbejdsudvalget på Roskilde Universitet.
- Nazanin Bayrami, Studenterrepræsentant.
Udpeget af Akademisk Råd på Roskilde Universitet.
- Rasmus Kjeldahl, Direktør Børns Vilkår og eksternt bestyrelsesmedlem.
Udpeget af Roskilde Universitets bestyrelse.