Adgangsgivende eksamen bachelor
Et krav for at blive optaget på en bacheloruddannelse er, at du har en adgangsgivende eksamen, og at den skal være bestået, altså med et gennemsnit på 2,0 eller derover. Dette kan ikke opfyldes ved at runde dit snit op. Derudover skal du opfylde en række adgangskrav til den bacheloruddannelse, du søger optagelse på. Bemærk, at der også er adgangskrav til en række af de bachelorfag, du kan vælge i løbet af din bacheloruddannelse.
Adgangskrav til bacheloruddannelserne
Følgende eksamener er adgangsgivende
- Studentereksamen (STX)
- Højere Handelseksamen (HHX)
- Højere Teknisk Eksamen (HTX)
- Højere Forberedelseseksamen (HF) med overbygning*
- Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)*
- Særligt HF-forløb for fremmedsprogede (GIF)
*Bevis for EUX 1.del eller Højere Forberedelseseksamen (HF) uden overbygning er adgangsgivende, forudsat at du er optaget/påbegyndt EUX 1.del eller HF-forløb før 1. august 2017.
Herudover er følgende eksamener også adgangsgivende
- Færøsk Studentereksamen
- Færøsk Højere Forberedelseseksamen
- Færøsk Højere Handelseksamen
- Færøsk Højere Teknisk Eksamen
- Grønland Gymnasiale Uddannelse (GU-eksamen)
- Den erhvervsgymnasiale uddannelse til Højere Handelseksamen i Grønland
- Den erhvervsgymnasiale uddannelse til Højere Teknisk Eksamen i Grønland
- Eksamen fra Duborgskolen og A.P. Møller Skolen
Følgende eksaminer er også adgangsgivende
Bemærk dog at ansøgningsfristen er 15. marts for ansøgere med disse eksaminer:
- Dansk/Fransk Baccalauréat (DFB)
- Europæisk Baccalauréat (EB)
- International Baccalauréat (IB)
- Option Internationale du Baccalauréat (OIB)
- Dansk-tysk studentereksamen (DIAP)
NB: Ved internationale eksamener skal du være opmærksom på, at der er krav om bestået Dansk på A-niveau til alle de dansksprogede bacheloruddannelser. Dette gælder ikke for optag på de internationale varianter af bacheloruddannelserne.
Din adgangsgivende eksamen gælder, uanset hvor gammel den er.