Vis hovedmenu

Entreprenørskab

Fra studenterprojekt til virksomhed

Open Entrepreneurship LAB - Student Startup Hub

RUC Open Entrepreneurship Lab er et mødested for alle, som er interesserede i iværksætteri på RUC og for virksomheder, som ønsker at samarbejde med Roskilde Universitet.

Studerende fra alle studieretninger kan arbejde med en forretningsidé, få professional sparring og møde andre studenteriværksættere.

Open Entrepreneurship Lab er et sted, hvor der er plads til at organisere foredrag, iværksættercafeer og events.

Fra forskning til virksomhed

Open Entrepreneurship - ud fra verdensklasse forskning sigter vi mod at skabe verdensklasse spin-outs!

RUC's forskning er interdisciplinær, problemorienteret og med til at påvirke samfundet og virksomheder, herunder understøtter RUC udviklingen af forskningsbaserede spin-outs baseret på forskerne selv.

Hvordan vi arbejder?
Vi understøtter teamudviklingen (Interdisciplinært samarbejde) ved at facilitere teams med interne og eksterne parter. Vi hjælper med at udvikle den første initiale forretningsmodel med fokus på at løse reelle samfunds- og forretningsmæssige problemstillinger. Vi understøtter gennem udvikling af fundingstrategi og ansøgningsproces for midler til de enkelte spin-out cases.

Derudover igangsætter og faciliterer vi strategisk og tværgående initiativer på tværs af RUC.

Startup samarbejde

Arbejder du allerede med en start-up? Her kan iværksættere samarbejde med RUC-studerende eller forskere fra RUC.


Vi kan matche dig og din startup med studerende på RUC, som kunne have den viden, du mangler for at videreudvikle din idé eller din virksomhed. Vi faciliterer denne match-making gennem innovation-camps, gennem pitch events eller gennem andre netværks-events på RUC Open Entrepreneurship Lab.

I nogle tilfælde kan vi også matche dig og din startup med forskere fra RUC. Her arbejder vi på at finde det helt rigtige match. Vi kigger også på, om der er tiltrækkelig forskning / udvikling / højde i den problemstilling du / I vil løse sammen med en forsker.

Studentercases

Eksempler på Start-ups dannet af RUC Studerende

autoshoppe logo

Autoshopper

Autoshopper gør bilkøbet til en tryg oplevelse

For mange mennesker er køb af brugt bil forbundet med stor usikkerhed, fordi de frygter at blive snydt. Via Autoshoppers platform kan bilkøberen nu booke en mekaniker, der kommer med ud og kontrollerer bilen inden eventuelt køb. Autoshopper kan med andre ord beskrives som bilhandlens svar på en byggesagkyndig.

Autoshoppers team: Jesper Larsson (RUC bachelorstuderende i Business Administration) og Jakob Halkjær

Handyhand logo

Handyhand

Handyhand (tidligere Pinploy) er en digital peer-to-peer online platform, som forbinder brugere og private, som har brug for hjælp i hjemmet, efter alle forskellige typer af opgaver. Vores koncept er bygget som en job platform, tænk Airbnb for opgaver. Vores avancerede platform indeholder bla. in-app notifikationer, real time chat kommunikation, email notifikationer, smart geo-lokalisering og meget mere. Platformen har været under opbygning igennem 2 år og er på et stadie go-to-market, med veletableret 2000+ brugere. 

Handyhand teamet består af Patrick Sahlgren (RUC kandidatstuderende i Computer Science og Informatics) og Saxo Merrild (CBS).

Evighedblomster logo

Evighedsblomster

Evighedsblomster sælger kvalitetsbevidste sæsonblomster, der er tørret og bundet i unikke buketter. Evighedsblomster vægter kvalitet meget højt, og derfor har grundlægger testet mange forskellige blomsterarter, og hun har dermed fundet frem til hvilke, der egner sig allerbedst som evighedsblomster. Evighedsblomsters vision er at skabe et bæredygtigt og kvalitetsbevidst alternativ til traditionelle friske blomster. Et alternativ der er med til at mindske klimabelastningen samt skabe unikke og smukke buketter, der kan holde i en evighed.

Bag Evighedsblomster står Emma Vittrup Villars, Founder & CEO (Bachelor i kommunikation og økonomi fra RUC).

Ida Glad

Ida Glad er et enkeltmandsfirma der fokuserer på de rekreative og terapeutiske aspekter ved kunst og kreativitet. Ida Glad udvikler kreative/kunstnerisk aktiviteter, som kan afhjælpe stress og forbedre kognitive evner. Virksomheden tilbyder undervisning i maling, teambuilding events, kreative workshops, privat og gruppe-coaching/terapi samt andre events der er centreret omkring kunst, udtryk, kreativitet og refleksivitet.

Ida Glad er grundlagt af Ida Glad (RUC Bachelorstuderende i psykolog og kommunikation) og ArtEscapeStudios, som ledes af Melanie Smith (BA i FineArt fra Collage of The North Atlantic, Canada).

UnderWorld logo

UnderWorld

”At starte noget op er, at starte nedefra. At bryde med gamle fortællinger om, hvad du kan og ikke kan. At tage dykket til underverden for at genopdage dig selv. Opdage et nyt landskab. Underjordiske vulkaner og muligheder der ulmer af revolution. Muslinger og hemmeligheder i deres perler, som de ikke åbenbarer for hvem som helst.

Genrevolutioner din historie og genopdag dig selv, - i de perler du finder ved at starte, - from the Underworld."

UnderWorld er grundlagt af Marie Elisabeth Nielsen. Marie er RUC-studerende og i løbet af sit første kandidatsemester (Performance Design og Historie på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab) fik hun inspiration til at lave det innovative luksus lingerikoncept.

Rock and More Logo

Rock and More

Rock and More er et ungt selskab på markedet. Det bringer nye tilgange og løsninger til naturstenindustrien i Danmark. Det tilpasser eksklusive naturstenløsninger til indretningsarkitekter, enkeltpersoner, byggeri og restaureringsvirksomheder. Rock and More følger hvert trin i naturstenens rejse fra stenbruddet til den enkelte ejendom.

Iværksætteren bag Rock and More er Hakan Aktug (kandidatstuderende ved International Development Studies + Business Studies på Roskilde Universitet).

Komfid logo

Komfid – For a safe night out!

Komfid har designet og patenteret et låg, som nedsætter risikoen for drugging - og bidrager til større tryghed i nattelivet, til koncerter, festivaler eller andre steder, hvor der er risiko for, at du udsættes for drugging med pulver, piller el.lign. Mange kender til problemet, og udviklingen af Komfid blev for alvor iværksat, da en af grundlæggerne blev udsat for drugging. 

Komfid lægger vægt på klimaet, og derfor produceres låget i et bæredygtigt og komposterbart materiale, som er fødevaregodkendt i både Europa og USA. Materialet importeres fra Finland, og låget produceres i Danmark. 

Iværksætterne bag Komfid er Marcus Nørmann Christensen (studerer på Samfundsvidenskabelig Bachelor på RUC) samt 4 andre stiftere.

RUC baggrundsgrafik

Kontakt os

e-mail: entrepreneurship@ruc.dk