RUC i en verdensmålslinse
RUC ønsker at være en drivkraft i en bæredygtig udvikling, og FN’s Verdensmål er et vigtigt værktøj for forståelse og rammesætning af de globale udfordringer. Samtidig er det vigtigt for os at sikre forskningsfrihed og –integritet, og derfor arbejder vi i højere grad med verdensmålene som temaer frem for klare mål.
I 2020 udarbejdede RUC for første gang et katalog over en række af universitetets aktiviteter koblet til FN’s Verdensmål, der fremviser eksempler inden for forskning, uddannelse, samarbejde og universitetsadministration- og drift kategoriseret ift. hvert enkelt verdensmål. Kataloget er ikke udtømmende, men første bud på en samlet formidling af verdensmålsaktiviteter på RUC.